Cillian Murphy

irsk manuskriptforfatter og skuespiller

Cillian Murphy (udtales Killian; født 25. maj 1976 i Douglas, Cork, Irland) er en irsk skuespiller.

Cillian Murphy
Personlig information
Født25. maj 1976 (48 år)
Douglas, Irland Rediger på Wikidata
NationalitetIrland Irer
BopælDublin
ÆgtefælleYvonne McGuinness
BørnMalachy (2005) og Aran (2007)
Uddannelses­stedPresentation Brothers College, Cork, University College Cork Rediger på Wikidata
Beskæftigelseteater- og filmskuespiller
RollerDr. Jonathan Crane, Thomas Shelby
Nomineringer og priser
NomineringerOscar for bedste mandlige hovedrolle (23. januar 2024)
MTV Movie Award for Best Villain (2006)
Satellite prisen for bedste mandlige skuespiller i en musical eller komedie (2005)
Golden Globe Award for Best Actor – Motion Picture Musical or Comedy (2005)
Drama Desk Award for Outstanding One-Person Show (2012) med flere Rediger på Wikidata
UdmærkelserOscar for bedste mandlige hovedrolle (10. marts 2024)
Drama Desk Award for Outstanding One-Person Show (2012)
Screen Actors Guild Awards (2024)
BAFTA-prisen for bedste mandlige hovedrolle (18. februar 2024)
Golden Globe for bedste skuespiller - drama (2023) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Baggrund

redigér

Murphy er den ældste af fire søskende (søstrene Orla og Sile samt broderen Páidi). Hans far, Brendan Murphy, arbejder som skoleinspektør, og hans mor er fransklærer.

Murphy gik i skole på Presentation Brothers College i Cork. Han startede med at læse jura på University College Cork, men droppede ud efter et års tid. Mens han læste på universitetet, forfulgte han sin interesse for musik og spillede guitar i et band, Son of Mr Greengenes, sammen med sin lillebror, Páidi. De fik tilbudt en pladekontrakt, som de takkede nej til, fordi Páidi kun var 16 år, og deres forældre mente, at der skulle noget uddannelse til først.

Karriere

redigér

I slutningen af sin tid på universitetet så Murphy et performanceteaterstykke - A Clockwork Orange — opført af teatret Corcadorca på natklubben Sir Henry's, og stykket fascinerede ham. Han jagtede teaterdirektøren Pat Kiernan fra Corcadorca for at få en rolle. Det lykkedes med satsningen Disco Pigs, og Murphys karriere var skudt i gang. Disco Pigs turnerede verdenen rundt i 18 måneder og blev senere filmatiseret i 2001 - også med Murphy i hovedrollen.

Murphys egentlige gennembrud kom først med Danny Boyle's internationale filmhit 28 dage senere. Cillians indsats gav ham en nominering for 'Best Newcomer' og bedste 'Breakthrough Male Performance'.

Murphy fik derefter flere gode roller i højt profilerede film som The Wind that Shakes the Barley, Sunshine, The Edge of Love og Inception.

Murphy har - trods sin venlige karakter i det private - ofte fået roller som ærkeskurk eller hård negl, herunder i Batman-trilogien, i 'Red Eye' og senest i den anmelderroste Netflix-serie Peaky Blinders, hvor Murphy spiller gangsteren Thomas Shelby. Murphy er ikke ret høj (1,72 cm) og heller ikke fysisk dominerende i sin statur, men har en cinematisk evne til at dominere et rum og udstråle rå magt, godt hjulpet på vej af sine øjne.

Murphy bor i Dublin med sin kone, Yvonne McGuinness, deres to drenge og en sort labrador ved navn Scout (opkaldt efter Scout fra 'Killing a Mocking Bird'). Murphy og McGuinness blev gift i Sydfrankrig i 2004 efter at have kendt hinanden siden 1996. Sammen har de sønnerne Malachy (født 2005) and Aran (2007).

Murphy flyttede i 2015 tilbage til Irland med sin familie efter at have boet i London i 14 år.

Murphy beskrives privat som beskeden og eftertænksom, nærmest genert og reserveret ved interviews og på den røde løber, men også som en meget venlig, imødekommende, høflig og nysgerrig person med et glimt i øjet.

Udvalgt filmografi

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne irske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.