Claus Kjærgaard

dansk fodboldspiller (1977-)

Claus Kjærgaard Thygesen (født 14. juni 1977) er en tidligere dansk fodboldspiller der spillede mange år for Holstebro Boldklub.

Claus Kjærgaard
Personlig information
Fulde navn Claus Kjærgaard Thygesen
Født 14. juni 1977 (46 år)
Lemvig, Danmark
Højde 185 cm
Position Midtbane
Ungdom
Lemvig GF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
– 1997 Lemvig GF
1997 – 1999 Holstebro BK
1999 – 2003 Viborg FF 44 (0)
2003 – 2007 Holstebro BK
2008 – 2009 Holstebro BK
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 27. juli 2009.

† Kampe (mål).

Han startede med at spille fodbold i hjembyen Lemvig hos Lemvig Gymnastikforening. Kjærgaard kom i 1997 til Holstebro BK hvor han skrev en 3-årig kontrakt. Her blev han brugt som en hurtig angriber.

Den 1. juli 1999 skrev han en 3-årig kontrakt med Viborg FF, som senere forlængede aftalen med 2 år. Han nåede at spillede 52 kampe i Superligaen[1], ligesom han var med i UEFA Cuppen og Pokalfinalen 2000 i den tid han var i klubben. I efteråret 2002 havde han svært ved at komme på førsteholdet og i februar 2003 blev kontrakten ophævet efter Kjærgaards ønske. Han ville i gang med studierne[2]. Men fodbolden kunne han ikke undvære, så allerede 14 dage efter kunne han offentliggøre at hans gamle klub Holstebro Boldklub igen kunne få glæde af den hurtige spiller på en 1½ årig kontrakt[3].

I 2007 stoppede han som aktiv spiller, men blot et lille år efter var han klar igen da klubben var rykket ned i Danmarksserien, og skulle hjælpes tilbage i divisionerne[4]. Den 9. november 2008 spillede han kamp nummer 200 for Holstebro BK[5].

Han er uddannet folkeskolelærer og underviser på Idrætsefterskolen Lægården, Holstebro[6].

Referencer redigér

  1. ^ "Superliga-statistik". DBU's officielle statistikere. danskfodbold.com. 2009-07-27. Hentet 2009-07-27.
  2. ^ "Kjærgaards kontrakt ophævet". Viborg FF. vff.dk. 2003-02-14. Hentet 2009-07-27.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ "Claus Kjærgaard på kontrakt i HB". Carsten Sax. holstebroboldklub.dk. 2003-02-25. Hentet 2009-07-27.
  4. ^ "Claus Kjærgaard igen i støvlerne". Jesper Helmin. bold.dk. 2008-07-07. Hentet 2009-07-27.
  5. ^ "HB sluttede med sejr over Aarhus Fremad". Carsten Sax. holstebroboldklub.dk. 2008-11-09. Hentet 2009-07-27.
  6. ^ "Lærer-portræt". Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro. holsc.dk. 2009-07-27. Arkiveret fra originalen 26. januar 2009. Hentet 2009-07-27.
 Spire
Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.