Clemente Russo

Italiensk sværvægts amatørbokser

Clemente Russo (født 27. juli 1982 i Caserta) er en italiensk tidligere amatørbokser, der er dobbelt verdensmester og har deltaget i fire olympiske lege i de første årtier af 2000'erne.

Clemente Russo

Personlig information
Født 27. juli 1982 (41 år)
Caserta, Italien Rediger på Wikidata
Højde 181 cm Rediger på Wikidata
Vægt 91 kg Rediger på Wikidata
Ægtefælle Laura Maddaloni (fra 2008) Rediger på Wikidata
Familie Pino Maddaloni (svoger),
Marco Maddaloni (svoger) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Filmskuespiller, bokser, skuespiller, tv-personlighed Rediger på Wikidata
Deltog i boxing at the 2012 Summer Olympics – men's heavyweight,
Boksning under sommer-OL 2008 – Sværvægt,
Sommer-OL 2004 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Officer af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (2008) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Clemente Russos hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Boksning
Deltager for Italien
Olympiske Lege
Sølv 2008 i Beijing Sværvægt

Russos første OL var OL 2004 i Athen, hvor han stillede op i letsværvægt og endte på en delt niendeplads.[1]

Han blev verdensmester i sværvægt i 2007 ved at besejre russeren Rakhim Tjakhkiev, og han stillede op i samme vægtklasse ved OL 2008 i Beijing. Her vandt han over en hviderussisk og en ukrainsk bokser, inden en sejr over amerikaneren Deontay Wilder i semifinalen sikrede ham finaledeltagelse. Her mødte han igen Tjakhkiev, der fik revanche med sejr på point, og Russo kunne hermed rejse hjem med sølvmedaljen.[2]

Ved legene fire år senere i London stillede han igen op i sværvægt, og via sejr uden kamp og sejr over en cubaner nåede han igen semifinalen. Her besejrede han aserbajdsjaneren Teymur Məmmədov, hvorpå han i finalen kom op mod ukraineren Oleksandr Usyk, der vandt med dommerstemmerne 14-11. Russo fik dermed sin anden olympiske sølvmedalje.[3]

I 2013 vandt han igen VM-guld i sværvægt, denne gang efter finalesejr over russeren Evgenij Tisjtjenko.[4]

OL 2016 blev hans sidste OL, og her vandt han først over en tuneser, hvorpå han i kvartfinalen tabte til Tisjtjenko.[5]

Han indstillede sin karriere i juli 2021, lige inden det udsatte OL 2020 gik i gang.[6]

Referencer redigér

  1. ^ Clemente Russo, olympedia.org, hentet 9. oktober 2021
  2. ^ Heavyweight (≤91 kilograms), Men, olympedia.org, hentet 9. oktober 2021
  3. ^ Heavyweight (≤91 kilograms), Men, olympedia.org, hentet 9. oktober 2021
  4. ^ Clemente Rossi, boxrec.com, hentet 9. oktober 2021
  5. ^ Heavyweight (≤91 kilograms), Men, olympedia.org, hentet 9. oktober 2021
  6. ^ Clemente Russo, new life after retirement: “I’ll be a technician, looking for talent”, breakinglatest.news, 7. oktober 2021, hentet 9. oktober 2021

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.