Cloisonnisme

stil af post-impressionistisk maleri

Cloisonnisme (fr. cloison, 'skillevæg')[1] er et kunsthistorisk begreb som henviser til postimpressionistisk maleri som udmærker sig med hele, rene farveflader, der kan være adskilt med kraftige sorte konturer[1], typisk for fransk maleri i 1890'erne med Paul Gauguin og Émile Bernard som typiske repræsentanter.

Cloisonnisme
Émile Bernard: Boghvedehøstere, 1888
Aktiv periode 1800-tallets slutning
Land Frankrig
Centrale personer Edouard Dujardin, Émile Bernard, Louis Anquetin, Paul Gauguin, Paul Sérusier
Émile Bernard: Selvportræt med indsat portræt af Gauguin, tilegnet Vincent van Gogh. 1888
Paul Gauguins 'Den gule Kristus'
Le Christ jaune, 1889

Begrebet blev dannet af kunstkritikeren Edouard Dujardin ved udstillingen Salon des Indépendants i marts 1888.[2][3] Inspirationen kom blandt andet fra kirkernes blyindfattede glasmalerier fra 15- og 1600-tallet[4] og fra cloisonné-emaljer, hvor farvefelter er adskilt ved bronzeindfatninger.[5]

Referencer redigér

  1. ^ a b Broby-Johansen, R. (1977): Kunstordbog, Viborg, ISBN 82-413-6079-6 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN., s. 42
  2. ^ Dujardin, Édouard (mars 1888): Aux XX et aux Indépendants: le Cloisonismé (sic!), Revue indépendante, Paris, s. 487-492
  3. ^ 'Cloisonnisme' hos Larousse.fr
  4. ^ 'Cloisonism' hos Ismer.se
  5. ^ Cloisonnisme hos Kunstonline.dk

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér