Åbn hovedmenuen
En flaske Cointreau.

Cointreau er en triple sec-likør med appelsinsmag, der produceres i Saint-Barthélemy-d'Anjou, Frankrig. Likøren på 40 % drikkes ofte som den er som aperitif eller digestif, men den bruges desuden i forskellige drinks. Således indgår den ifølge International Bartenders Association (IBA) i populære drinks som margarita og cosmopolitan.[1][2]

I 1849 åbnede brødrene Edouard-Jean og Adolphe Cointreau et destilleri Angers. Edouard-Jeans søn, Edouard, skabte i 1875 triple sec'en (tre gange destilleret) med smagen af appelsin, der ved verdensudstillingen i Paris 1889 vandt sin første pris. Prisen samt Edouard Cointreaus sans for reklame betød, at likøren snart blev kendt over store dele af verden.[3] I mange år var firmaet Cointreau & Cie SA familieejet, men i 1990 blev gik det sammen med Rémy Martin i Rémy Cointreau, der nu står for produktionen af likøren.[4] Destilleriet, som oprindeligt lå i Angers, skiftede i 1972 adresse til det nuværende Saint-Barthélemy-d'Anjou.[5]

Cointreau udtales [kwɑ̃ˈtʁo][6] ("kwangtró"). Hyppigt høres den forkerte udtale "congtrø".[7]

ReferencerRediger

  1. ^ Margarita, iba-world.com, hentet 4. marts 2019. 
  2. ^ Cosmopolitan, iba-world.com, hentet 4. marts 2019. 
  3. ^ The History of Cointreau, cointreau.com, hentet 4. marts 2019. 
  4. ^ Our History, remy-cointreau.com, hentet 4. marts 2019. 
  5. ^ Musée Cointreau (fransk), ville-saint-barthelemy-anjou.fr, hentet 4. marts 2019. 
  6. ^ "Cointreau" i Den Danske Ordbog
  7. ^ Joan Elgaard Lock (12. oktober 2004), "De dumme spiser stiik og arntreco", Fyens Stiftstidende, hentet 4. marts 2019. 
 Stub
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.