Crayonmanér
Crayonmanér eller crayonstik (af fransk crayon, blyant; manér, 'manière', måde, metode, oprindelig 'vedrørende hånden')[1],[2], er en ætsningsmetode, der i kobbertryk gengiver tegninger med kridt eller blyant. Til formålet bruges en række forskellige instrumenter: radernål, pigvalsen (rouletten), gravstikken med videre.
Medens crayonstik i primitiv skikkelse kan spores tilbage til Dürers tid (o. 1500), kommer den først i almindelig brug og fuld udvikling omkring 1750.
Som opfinder af dens udviklede form nævnes Jean-Charles François (1717-1769), medens andre tillægger Gilles Demarteau (1722-1776) eller Alexis Magny (1711-1795) æren.
En anden brug af betegnelsen vedrører den af Aloys Senefelder opfundne fremgangsmåde at tegne med litografisk kridt på sten og derefter tage aftryk.
Kilde redigér
- "Crayonmanér", bind 5, side 293 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916) af Axel Holck
Referencer redigér
- ^ Engelsk har crayon manner, chalk-manner og pastel-manner, ("Crayon-manner" Arkiveret 16. februar 2021 hos Wayback Machine hos Britannica.com)
- ^ "Manér" hos Ordnet.dk
Eksterne henvisninger redigér
- Neue und alte Techniken der Radierung und Edeldruckverfahren (tysk, "Nye og gamle teknikker til radering og ædeltryk")
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |