Curt Carl Ludwig Stoeving (født 6. marts 1863 i Leipzig, død 6. december 1939 i Berlin) var en tysk maler, billedhugger og arkitekt.

Curt Stoeving
Født 6. marts 1863 Rediger på Wikidata
Leipzig, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 6. december 1939 (76 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Hochschule für Grafik und Buchkunst Leipzig,
Königlich-Sächsische Baugewerkenschule Leipzig Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, billedhugger, arkitekt Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Technische Hochschule Berlin (1891-1910), Verein der Berliner Künstlerinnen (1895-1896) Rediger på Wikidata
Arbejdssted Berlin (1897) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Tegning af Curt Stoeving fr 1887

Som maler uddannede han sig væsentlig på egen hånd (og på vidtstrakte rejser), dog også under Karl Werner i Leipzig. Han vakte opmærksomhed ved store dekorative og allegoriske billeder (gerne i tempera) på de frie udstillinger, som "Dans og Sorg", "Sommerlykke" (1895) m. v., i nyidealistisk og ofte Klingersk retning.

Stoeving ydede meget dygtigt og ejendommeligt i portrætfaget: selvportræt, portræt af faderen, to af Nietzsche (det ene i Nietzsche-arkivet i Weimar), Karl Werner (Leipzigs Museum), Max Klinger (sammesteds), Heinrich Strauss (Magdeburg).

I Leipzig og Stuttgart havde Stoeving studeret byggekunst; 1892 blev han privatdocent ved Berlins Polytechnikum, senere professor. Hans alsidige virksomhed — også leder af malerklasser for kvinder — har endvidere strakt sig til billedhuggerkunst og kunstindustri.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.