1. division i ishockey 1960-61

(Omdirigeret fra DM i ishockey 1960-61)

Danmarksmesterskabet i ishockey 1960-61 var det fjerde DM i ishockey. Mesterskabet blev arrangeret af Dansk Ishockey Union og blev for første gang afviklet i ligaform med deltagelse af fire klubber, der spillede en dobbeltturnering.

1. division i ishockey
Sæson1960-61
MesterKSF (3. DM-titel)
AndenpladsRungsted IK
TredjepladsEsbjerg SK
NedrykkereSilkeborg SF
Kampe spillet12
Totalt antal mål181 (15,08 pr. kamp)
1. division i ishockey

To af klubberne, Kjøbenhavns Skøjteløberforening (KSF) og Esbjerg Skøjte Klub havde fordel af at kunne træne og spille på kunstfrosne isbaner, mens Rungsted Ishockey Klub og Silkeborg Skøjteløberforening fortsat var henvist til spil på naturis, når vejret tillod det.

Mesterskabet blev for tredje gang i træk vundet af KSF, som gik ubesejret gennem turneringen. Sølvmedaljerne gik ligeledes for tredje gang i træk til Rungsted IK, mens bronzemedaljerne blev vundet af Esbjerg SK, som dermed vandt DM-medaljer for første gang i klubbens historie.

Resultater og stillinger

redigér

1. division

redigér
Plac. Hold Kampe V U T Mål Point
Guld KSF 6 6 0 0 82-800 12
Sølv Rungsted IK 6 4 0 2 64-230 8
Bronze Esbjerg SK 6 2 0 4 29-380 4
4. Silkeborg SF 6 0 0 6 06-112 0

Op- og nedrykning

redigér

Silkeborg Skøjteløberforening endte sidst i 1. division, og skulle dermed spille mod vinderen af den nyoprettede 2. division om at forblive i rækken. Modstanderen i oprykningskampen blev Furesø, en helt nystartet klub etableret af en flok gymnasiedrenge fra Holte Gymnasium, der var i god form og som hurtigt trænede sig dygtige. Furesø-drengene havde nemlig vundet 2. division øst og derefter den 12. februar 1961 besejret vinderen af 2. division vest, IK Horsens, med 22-0 (4-0, 12-0, 6-0) i kampen om retten til at spille om oprykning mod Silkeborg.

I duellen om pladsen i 1. division vandt Furesø 6-1 over Silkeborg, og dermed overtog sjællænderne silkeborgensernes plads i den bedste række.