Stenalt-stenen

runesten på Djursland
(Omdirigeret fra DR 118)

Stenalt-stenen er en runesten, fundet i Stenalt. Stenen omtales første gang i 1623. Den blev allerede i Worms tid kløvet og brugt som byggeemne. I 1913 blev et større brudstykke af stenen fundet i en lille stensat rende på afbyggergården Christianslund fra 1865 – under Stenalt. Resten eftersøgtes forgæves. Det bevarede fragment af stenen står på en plæne foran hovedbygningen på Stenalt slot.

Stenalt-stenen
Fundet 1623/1913
Fundsted Stenalt
Rejst 900–1020
Højde 60 cm centimeter
Bredde 23-24 cm centimeter
Placering Stenalt slot på plænen ved hovedindgangen
Stenart Granit
DK-nr. MJy 55
DR-nummer DR 118

IndskriftRediger

Translitteration Side A [ąsur : st](u)(f)s : sun :

Side B [raisþi : st]ain : þąnsi [auft : br](þ)(u)r : sun : sin :

Transskription Assurr, Stūfs sun, ræisþi stæin þannsi øft Br[ō]ður, sun sinn.
Oversættelse Asser, Stufs søn, rejste denne sten efter sin søn Broder.

Da stenen er et fragment, er indskriften meget mangelfuld. Indskriften er ordnet i parallelle rækker på det bevarede fragment. Formelt set er det muligt, at indskriftens afslutning læses øft brōðursun sinn, dvs. 'efter sin brodersøn', men da man forventer et navn på den afdøde, er tolkningen af bruþur som personnavn foretrukket.

KilderRediger

  • Danske Runeindskrifter
  • Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 156-157. København

Koordinater: 56°30′29.99″N 10°17′28.06″Ø / 56.5083306°N 10.2911278°Ø / 56.5083306; 10.2911278