Suldrup-stenen

runesten ved Suldrup Kirke (114679)
(Omdirigeret fra DR 138)

Suldrup-stenen er en runesten, fundet i 1895 ved Suldrup Kirke. Under arbejdet med udtagelsen og opstillingen af Suldrup-gravstenen blev denne hidtil ukendte sten opdaget "paa Kirkegaarden 10 Al. fra Digets sydlige Mur og 4 Al. fra Vestdigets Mur." Stenen er opstillet på hovedet op ad våbenhusets ydermur.

Suldrup-stenen
Suldrup-stenen
Fundet 1895
Fundsted Suldrup
Rejst 970–1020
Sekundær anvendelse Bygningssten i kirkegårdsdige.
Højde 127 centimeter
Bredde 132 centimeter
Dybde 26 centimeter
Placering Suldrup kirkegård.
Stenart Granit
DK-nr. NJy 55
DR-nummer DR 138
Danske Runeindskrifter Suldrup-stenen i Danske Runeindskrifter

Indskrift redigér

Translitteration : riuskR : risþi : s(t)... ...R : ufah : bruþur : sin :
Transskription {riuskR} rēsþi st[ēn] [æfti]R Ūfāg, brōður sinn.
Oversættelse riuskR rejste [denne] (sten efter) Ufej, sin broder.

Indskriften er ordnet i konturordning begyndende i nederste venstre hjørne og afsluttes med et kort runebånd inden for det første. Stenen er tilhugget, så en del af indskriften øverst i runebåndet mangler. Personnavnet riuskR er ukendt i runestenssammenhæng. Det ret udbredte tilnavn ÓfæigR betyder egl. "den som er bestemt til et langt liv".

Kilder redigér

Koordinater: 56°51′20.1″N 9°41′28.34″Ø / 56.855583°N 9.6912056°Ø / 56.855583; 9.6912056