Hurup-stenen

runesten i Thisted Kommune (114328)
(Omdirigeret fra DR 150)

Fragmentet af Hurup-stenen blev fundet i kirkegårdsdiget om Hurup Kirke. Man kender ikke stenens oprindelige placering. Runestenen er nu placeret på plænen syd for kirken. Hurup-stenen er den ene af i alt fire kendte runesten fra Thy, hvoraf kun tre er bevaret i dag. Tvorup-stenen er forsvundet, mens Sjørring-stenen er placeret i Vang Kirkes våbenhus. Ydby-stenen var forsvundet, men blev genfundet i 2015.

Hurup-stenen
Hurup 1.jpg
Hurup-stenen
Fundet 1910
Fundsted Hurup
Rejst 9701020
Sekundær anvendelse Bygningssten i kirkegårdsdige.
Højde 106 centimeter
Bredde 90 centimeter
Dybde 50-68 centimeter
Placering Hurup kirkegård
Stenart Granit
DK-nr. NJy 39
Danske Runeindskrifter Hurup-stenen i Danske Runeindskrifter

IndskriftenRediger

Da stenen er et fragment, kan tekstlinjernes rækkefølge ikke fastslås med sikkerhed. Den her gengivne translitteration følger Danske Runeindskrifter[1], som citerer Erik Moltke:[2]

Translitteration þurmuþr : r-... -- : þ(i)(s)... | : iftiR | ...þur : sin | kuþr : ...
Transskription Þōrmōðr r[æisþi] ... þess[i] æftiR ... [brō]ður/[fa]ður(?) sinn, gōðr ...
Oversættelse Thormod rejste(?) denne/disse (?sten) efter N.N., sin fader/broder, en god (?dreng/thegn).

NoterRediger

  1. ^ "Opslag - Enkelt genstand". Nationalmuseet. Hentet 2012-05-30. 
  2. ^ Erik Moltke (1976). Runerne i Danmark og deres oprindelse. København. s. 416f. ISBN 8755304265. 

Koordinater: 56°45′14.79″N 8°25′32.69″Ø / 56.7541083°N 8.4257472°Ø / 56.7541083; 8.4257472