Damehåndboldligaen
Damehåndboldligaen, officielt kaldet HTH Ligaen er den bedste danske række i håndboldens danmarksturnering for kvinder.[1]
HTH Go Ligaen |
---|
Europæiske kvalifikationsmuligheder |
Champions League EHF Cup |
Nedrykning til |
1. division |
Antal hold |
14 |
Seneste mestre (19-20) |
Team Esbjerg |
Hjemmeside |
www.dhf.dk |
Kanaler |
TV2, TV2 Sport |
Nuværende sæson |
HTH Ligaen 2019-20 |
Turneringen er navnesponsoreret af HTH.
Den regerende mester er Team Esbjerg som vandt HTH Ligaen 2019-20.
TurneringsstrukturRediger
Fra 2014Rediger
De tolv hold i ligaen møder hver modstander én gang ude og én gang hjemme, hvilket giver 22 kampe. Derefter kvalificerer de seks øverste hold sig til slutspillet, hvor nr. 1-2 går direkte i semifinalerne, mens nr. 3-6 spiller starter med at spille mod hinanden således, at nr. 3 vælger en modstander blandt nr. 4-6, mens to øvrige hold i slutspillet møder hinanden. Vinderen af kampene, der har deltagelse af 3'eren i grundspillet møder grundspillets nr. 2 i semifinalen. Den anden vinder møder grundspilsvinderen. Vinderne i semifinalerne mødes i DM-finalerne. Alle kampene i slutspillet afvikles over to kampe.
Nr. 7-9 i grundspillet skal ikke spille flere kampe, og har sikret sig deltagelse i den efterfølgende sæson. Nr. 10 og 11 skal møde hhv. nr. 3 og 2 fra 1. division for at undgå nedrykning. Nr. 12 rykker direkte ned i 1. division.[2]
Fra 2008 - 2013Rediger
Holdene i Damehåndboldligaen spiller om det danske mesterskab i form af et grundspil på 22 kampe efterfulgt af et slutspil, hvortil de seks bedstplacerede hold i grundspillet kvalificerer sig. De fordeles i to puljer med tre hold i hver, der mødes ude og hjemme, i alt seks kampe. De hold, der slutter som nr. 1 og 2 i grundspillet tager ét point med over i slutspillet, mens de øvrige ikke tager nogle points med over. Nr. 1, 3 og 6 fra grundspillet havner i gruppe 1. Nr. 2, 4 og 5 havner i gruppe 2.
Nr. 1 og 2 fra hver slutspilspulje går videre til semifinalerne, hvor man spiller en ude- og hjemmekamp, hvorfra de samlede vindere mødes i DM-finalen, og de to tabere spiller om bronzemedaljerne. Såvel finalerne og bronzekampene afgøres ligeledes over to kampe.
Op-/nedspilRediger
Nr. 7, 8, 9, 10 og 11 samt nr. 2, 3 og 4 fra 1. division fordeles i to puljer med fire hold i hver. De møder så hinanden én gang hjemme og én gang ude, hvorefter nr. 1 og 2 kvalificerer sig til næste sæsons liga, mens 3'erne mødes i op til tre kampe om den sidste plads i ligaen. Taberen af disse kampe samt nr. 4 i hver pulje må nøjes med 1. division den efterfølgende sæson. Det hold, der slutter på sidstepladsen (dvs. nr. 12) rykker direkte ned i 1. division og erstattes af vinderen af denne.[3] Nummer 7 og 10 i ligaen havner i gruppe 1 sammen med nr. 2 og 4 fra 1. division, mens nr. 8, 9 og 11 Nr. 7 og 8 fra ligaen havner i gruppe 2 sammen med nr. 3 fra 1. division. Nr. 7 og 8 fra ligaen starter kvalifikationsspillet med 2 points, nr. 9 og 10 starter med 1 point, mens de resterende hold indleder kvalifikationen uden points.
Hold i Damehåndboldigaen 2020/21Rediger
Følgende hold deltager i Damehåndboldligaen i 2020/21:
TopscorereRediger
- 2000/2001: Mette Vestergaard Larsen, FIF Håndbold (133)
- 2001/2002: Camilla Andersen, Slagelse FH (181)
- 2002/2003: Camilla Andersen, Slagelse FH (215)
- 2003/2004: Bojana Petrović, Slagelse FH (175)
- 2004/2005: Bojana Popović, Slagelse FH (174)
- 2005/2006: Tanja Milanović, Ikast-Bording Elite Håndbold (172)
- 2006/2007: Mette Sjøberg, FCK Håndbold (167)
- 2007/2008: Nadine Krause, FCK Håndbold (153)
- 2008/2009: Grit Jurack, Viborg HK (125)
- 2009/2010: Kristina Kristiansen, Team Tvis Holstebro
- 2010/2011: Mette Gravholt, Team Tvis Holstebro (141)
- 2011/2012: Mette Gravholt, Team Tvis Holstebro (204)
- 2012/2013: Estavana Polman, SønderjyskE Håndbold (138)
- 2013/2014: Estavana Polman, Team Esbjerg (153)
- 2014/2015: Jette Hansen, Silkeborg-Voel KFUM (157)
- 2015/2016: Kristina Kristiansen, Nykøbing Falster Håndboldklub (167)
- 2016/2017: Trine Troelsen, Silkeborg-Voel KFUM (180)
- 2017/2018: Ann Grete Nørgaard, Viborg HK (178)
- 2018/2019: Estavana Polman, Team Esbjerg (219)
- 2019/2020: Mia Rej, København Håndbold (170)
Se ogsåRediger
NoterRediger
- ^ Se Inforsport.dk
- ^ Paaske, Søren (13. april 2013). "Afsløring: Kvinderne får nyt Super 6-slutspil". BT. Hentet 27. oktober 2013. Mere end en
|author=
og|last=
angivet (hjælp) - ^ Op-/nedspil 2008/2009