Danmarks statsministers nytårstale
Danmarks statsministers nytårstale bliver holdt af Danmarks statsminister hvert år nytårsdag den 1. januar. Den første nytårstale blev afholdt i 1940 af Thorvald Stauning, men det var Knud Kristensen, der fra 1946 gjorde det til en fast tilbagevendende begivenhed.[1]
Efter 1946 har statsministeren afholdt nytårstaler med undtagelse af årene 1947, 1960, 1968, 1972, 1975 og 1984. I 1968, 1975 og 1984 skyldtes den manglende afholdelse såkaldt 'politisk spærretid' forud for et folketingsvalg, mens det i 1972 skyldtes, at der blev afholdt en nytårssamtale i stedet for en nytårstale. I 1960 var Hans Hedtoft for syg til at holde nytårstalen. Det er uvist, hvorfor der ikke blev holdt nogen tale i 1947.[2]
Sidste statsminister, der sprang over, var således den 24. statsminister, Poul Schlüter, i 1984. I stedet lod Schlüter sin nytårstale optrykke den 1. januar i Berlingske Tidende.
Nytårstaler efter år redigér
 | Dette afsnit bør udvides. |
2020: Mette Frederiksen redigér
1. januar 2020 holdt statsminister Mette Frederiksen nytårstale. Det mest omdiskuterede i talen var, at Mette Frederiksen lagde op til, at der skal tvangsfjernes flere børn.[3]
2021: Mette Frederiksen redigér
1. januar 2021 holdt statminister Mette Frederiksen nytårstale med fokus på den igangværende coronoa-pandemi. I talen varslede hun en hård vinter, og at det først ville begynde at gå fremad med pandemien i april. [4]
Referencer redigér
- ^ Statsministeriet. "Nytårstaler siden 1940". Hentet 2. januar 2010.
- ^ "Nu Gælder Det Danmark!" p. 14, Eva Mellbin & Franz-Michael Skjold Mellbin, Lindhardt & Ringhof, 2011, ISBN 8711405260
- ^ "Småt med skarpe kanter i statsministerens nytårstale". Altinget.dk. 2. januar 2020. Hentet 1. januar 2021.
- ^ "Mette Frederiksen varsler mørke og barske måneder: Forventer først corona-vendepunkt til april". DR. 1. januar 2021. Hentet 1. januar 2021.
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |