Dansk Melodi Grand Prix 2023

Dansk Melodi Grand Prix 2023 var den 53. udgave af Dansk Melodi Grand Prix. Konkurrencens formål var at finde den sang, der skulle repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool i Storbritannien.[2] Konkurrencen bestod af en finale med otte deltagende sange.

Dansk Melodi Grand Prix 2023
Finale 11. februar 2023
Værter Tina Müller
Heino Hansen
Sendevært DR
By Næstved
Sted Arena Næstved
Vindersang "Breaking My Heart" fremført af Reiley
Stemmesystem
SMS- og app-afstemning (100 %) (første runde)
Fagjury (50 %) (anden runde)
SMS-afstemning (50 %) (anden runde)
Antal sange 8
Pauseindslag
"Dansevise" fremført af Svea S
"Stefania" fremført af Kalush Orchestra [1]
Dansk Melodi Grand Prix
2022        2024

Finalen fandt sted 11. februar 2023 i Arena Næstved, med Tina Müller og Heino Hansen som værter.[3][4]

Reiley vandt konkurrencen med 43 % af stemmerne og skal repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest 2023 med sangen "Breaking My Heart".

Konkurrenceformat redigér

Dansk Melodi Grand Prix 2023 blev afviklet i form af ét tv-show med otte deltagende sange. DR inviterede i efteråret 2022 danske og udenlandske sangskrivere til at sende sange ind til konkurrencen med indsendelsesfrist 28. oktober 2022. Et bedømmelsesudvalg nedsat af DR udvalgte herefter finalisterne blandt de indsendte sange og øvrige sange indhentet særskilt i den danske musikbranche.[5]


Deltagere redigér

Deltagerne blev præsenteret af DR 19. januar 2023 på et pressemøde i DR Byen.[6][7]

Artist Sangtitel Musik og tekst
Maia Maia Beautiful Bullshit Joy Deb, Maja Barløse, Niclas Lundin
Reiley Breaking My Heart Sivert Hjeltnes Hagtvet, Hilda Stenmalm, Bård Mathias Bonsaksen, Rani Petersen
Nicklas Sonne Freedom Nicklas Sonne
Micky Skeel Glansbillede Micky Skeel Hansen, Martin Bjelke
Mariyah LeBerg Human Chief 1, Moon Mariyah Ellise Traasdahl, Nermin Harambasic
EYJAA I Was Gonna Marry Him Anders Hansen, Rasmus Olsen, Thomas Buttenschøn, Maria Broberg
Søren Torpegaard Lund Lige her Tim Schou (m & t), Steven McClintock (m), Martin Palme Skriver (t), Lasse Storm Olsen (t)
Frederik Leopold Stuck On You Lasse Lindorff, Frederik Jyll

Afstemning redigér

Konkurrencen blev afgjort over to afstemningsrunder. I første afstemningsrunde afgjorde seernes stemmer, hvilke tre sange der gik videre til anden runde. I anden afstemningsrunde havde seerne og en fagjury hver 50 % af magten, da vinderen skulle findes.

Første runde redigér

Fra 6. februar til og med 10. februar 2023 kunne man hver dag stemme én gang på hver sang via appen DR Grand Prix. Under showet kunne man ligeledes afgive én stemme på hver sang, dels via appen DR Grand Prix, dels via SMS.[8]

Undervejs i showet opstod der dog tekniske problemer med app-afstemningen. Alle de stemmer, der blev afgivet via appen inden nedbruddet, blev dog talt med i resultatet og præsenteret pr. landsdel.[9] Her blev det i tilfældig rækkefølge afsløret, hvilke tre sange der havde fået flest stemmer i hver landsdel. Det tre sange, som samlet fik flest stemmer i første runde, gik videre til anden runde.

Nr.[10] Artist Sang Status
1 Frederik Leopold "Stuck On You" Ude
2 EYJAA "I Was Gonna Marry Him" Ude
3 Micky Skeel "Glansbillede" Superfinalist
4 Maia Maia "Beautiful Bullshit" Ude
5 Nicklas Sonne "Freedom" Superfinalist
6 Mariyah LeBerg "Human" Ude
7 Søren Torpegaard Lund "Lige Her" Ude
8 Reiley "Breaking My Heart" Superfinalist
Seernes stemmer – første runde[11]
Nr. Sang SMS Nordjylland,
Færøerne,
Grønland
Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden
og Bornholm
1 "Stuck on You"
2 "I Was Gonna Marry Him"
3 "Glansbillede" X X X X X
4 "Beautiful Bullshit" X
5 "Freedom" X X X X X
6 "Human" X
7 "Lige Her"
8 "Breaking My Heart" X X X X X X

Anden runde redigér

I anden afstemningsrunde blev stemmerne nulstillet, og vinderen blev fundet blandt de tre tilbageværende sange. Resultatet i anden runde blev afgjort af seerne og en fagjury, som hver havde 50 % af stemmerne.[12]

Fagjuryen bestod af Emmelie de Forest, Ole Tøpholm, Anders SG, Cutfather og Annika Aakjær.

På grund af de tekniske problemer med app-afstemningen kunne seerne kun stemme via SMS i anden afstemningsrunde.

Nr. Artist Sang Juryens stemmer Seernes stemmer Procent Placering
1 Micky Skeel "Glansbillede" 8% 15% 23% 3
2 Nicklas Sonne "Freedom" 14% 20% 34% 2
3 Reiley "Breaking My Heart" 28% 15% 43% 1

Referencer redigér

  1. ^ Nygaard, Laura Rode (2. februar 2023). "Ukrainsk Eurovision-vinder overrasker i dansk tv-show: Møder op for at takke for støtten". BT. Hentet 2. februar 2023.
  2. ^ BBC. "Liverpool to host 2023 Eurovision Song Contest" (engelsk). Pressemeddelelse.
  3. ^ Clausen, Jacob Bøgen (13. september 2022). "Her er Årets Grand Prix By 2023". DR. Hentet 13. september 2022.
  4. ^ Nygaard, Kristian Dam (11. november 2022). "Heino Hansen vært på 'Dansk Melodi Grand Prix' 2023". B.T. Hentet 11. november 2022.
  5. ^ Selberg, Jonas Frithjof Bodin (8. september 2022). "Indsend dit hit til Dansk Melodi Grand Prix 2023". DR. Hentet 13. september 2022.
  6. ^ Madsen, Maria Christine; Nygaard, Laura Rode (19. januar 2023). "LIVE: Så sker det: Her afsløres årets deltagere i Melodi Grand Prix". B.T. Hentet 19. januar 2023.
  7. ^ Ellegaard, Christian (19. januar 2023). "Hvem skal synge for Danmark til Eurovision? Hør alle sangene i Dansk Melodi Grand Prix 2023". DR. Hentet 22. januar 2023.
  8. ^ "Sådan stemmer du med Grand Prix-appen". DR. 19. januar 2023. Hentet 22. januar 2023.
  9. ^ Ellegaard, Christian; Nielsen, Anders Holm (12. februar 2023). "'Jeg forstår godt, folk er sure': Nu forklarer DR-chef stemmekaos i Grand Prix-finalen". DR. Hentet 14. februar 2023.
  10. ^ Granger, Anthony (2023-01-31). "🇩🇰 Denmark: Dansk Melodi Grand Prix 2023 Running Order Released". eurovoix.com (britisk engelsk). Eurovoix. Hentet 2023-02-02.
  11. ^ Christensen, Mette (2023-02-11). "Reiley vinder Dansk Melodi Grand Prix 2023 efter kaotisk afstemning". Good Evening Europe. Hentet 2023-02-12.
  12. ^ "Denmark: Great 8 for 'Melodi Grand Prix 2023'". Eurovision.tv (engelsk). European Broadcasting Union (EBU). 19. januar 2023. Hentet 19. januar 2023.


Eksterne henvisninger redigér