Danske grevskaber og baronier

Som følge af indførelsen af enevælde i Danmark i 1660 blev det muligt at opnå adelsstand ved at samle nok jord (eller evt. rede penge, reserveret til køb af jord (se "Forlods") til oprettelsen af et majorat (alt efter godsbesiddelsen et baroni (mindst 1000 tdr. hartkorn) eller et grevskab (mindst 2500 tdr. hartkorn)). Dette benyttede især pengestærke indvandrere sig af, da de på den måde kunne opnå den anerkendelse, deres fødsel ikke kunne. Nogle af disse "nye" adelige var dog født adelige i deres hjemlande som fx familierne Schack, Reventlow og Moltke. Et majorat var udeleligt og blev juridisk set anset for at være et arvelen. Med Grundloven af 1849 ophævedes privilegierne forbundet med besiddelse af et majorat, men selve majoraterne levede videre indtil 1919; greve- og barontitlerne endnu længere.

I perioden fra 1672 til 1843 blev der oprettet 27 grevskaber og 30 baronier. I 1919 var der henholdsvis 21 og 14 tilbage. I Norge har der kun fandtes et baroni og to grevskaber.

Komplet liste over danske grevskaber og baronierRediger

 Liste
Denne artikel består kun eller primært af lister; dette stemmer ikke overens med listenormen. Enten skal listen udvides, så den stemmer overens med den gældende norm, eller også skal den omdannes til en ønskeliste og sættes på den passende kategori. Det er også en mulighed, at artiklens indhold præsenteres bedre i et andet format end listeformatet.

GrevskaberRediger

  1. Grevskabet Antvorskov
  2. Grevskabet Brahesminde
  3. Grevskabet Bregentved
  4. Grevskabet Christiansholm
  5. Grevskabet Christiansborg / Grevskabet Christianssæde
  6. Det grevelige Dannemandske Forlods
  7. Grevskabet Friderichsholm
  8. Grevskabet Frijsenborg
  9. Grevskabet Glücksbierg
  10. Grevskabet Griffenfeld
  11. Grevskabet Gyldensteen
  12. Grevskabet Hardenberg Reventlow
  13. Grevskabet Holsteinborg
  14. Grevskabet Jarlsberg (i Norge)
  15. Grevskabet Knuthenborg
  16. Grevskabet Langeland
  17. Grevskabet Laurvigen (i Norge)
  18. Grevskabet Ledreborg
  19. Grevskabet Lerchenborg
  20. Grevskabet Lindenborg
  21. Grevskabet Løvenholm (første)
  22. Grevskabet Løvenholm (andet)
  23. Grevskabet Løvenholm (tredje)
  24. Grevskabet Muckadell
  25. Det grevelige Rantzauske Forlods
  26. Grevskabet Reventlow
  27. Grevskabet Roepstorff
  28. Grevskabet Samsøe
  29. Grevskabet Schackenborg
  30. Grevskabet Scheel
  31. Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods
  32. Grevskabet Sølvisborg
  33. Grevskabet Vallø
  34. Grevskabet Wedellsborg

BaronierRediger

  1. Baroniet Adelersborg (første)
  2. Baroniet Adelersborg (andet)
  3. Baroniet Brahetrolleborg (første)
  4. Baroniet Brahetrolleborg (andet)
  5. Baroniet Christiansdal
  6. Baroniet Conradsborg
  7. Baroniet Einsiedelsborg
  8. Baroniet Frijsenvold
  9. Baroniet Fuirendal
  10. Baroniet Gaunø
  11. Baroniet Guldborgland
  12. Det friherrelige Heintzeske Forlods
  13. Baroniet Holberg
  14. Baroniet Holckenhavn
  15. Baroniet Holstenshuus
  16. Baroniet Høegholm
  17. Baroniet Juellinge (første)
  18. Baroniet Juellinge (andet)
  19. Baroniet Kjørup
  20. Baroniet Lehn
  21. Baroniet Lindenborg (første)
  22. Baroniet Lindenborg (andet)
  23. Baroniet Løvenborg (første)
  24. Baroniet Løvenborg (andet)
  25. Baroniet Marselisborg (første)
  26. Baroniet Marselisborg (andet)
  27. Baroniet Marselisborg (tredje)
  28. Baroniet Rosendal (i Norge) (første)
  29. Baroniet Rosendal (i Norge) (andet)
  30. Baroniet Rosenlund
  31. Baroniet Rysensteen
  32. Baroniet Scheelenborg
  33. Det friherrelige Selbyske Forlods
  34. Baroniet Stampenborg
  35. Baroniet Sønderkarle
  36. Baroniet Willestrup (Baroniet Willestrups Fideikommis)
  37. Baroniet Wintersborg
  38. Baroniet Wilhelmsborg
  39. Baroniet Zeuthen


KilderRediger

  • Danske Len, af Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West 1916