Åbn hovedmenuen

Daphne Jessie Akhurst (22. april 1903 i Ashfield, New South Wales, Australien - 9. januar 1933 i Sydney), også kendt under sit gifte navn Daphne Cozens, var en australsk tennisspiller, der i perioden 1925-31 vandt 14 australske mesterskabstitler, heraf fem i damesingle, fem i damedouble og fire i mixed double, og sidstnævnte antal gør hende til medindehaver af rekorden for flest australske mixed double-titler.

Daphne Akhurst
Daphne Akhurst i 1925
Daphne Akhurst i 1925.
Fulde navn Dahpne Jessie Cozens, f. Akhurst
Nationalitet Australien Australien
Født 22. april 1903(1903-04-22)
Ashfield, New South Wales, Australien
Død 9. januar 1933 (29 år)
Sydney, New South Wales, Australien
Håndethed Højrehåndet
Karriere indledt 1924
Karriere slut 1931
Tennis Hall of Fame Optaget 2013
Profilside på tennisfame.com
SINGLE
Bedste rangering Nr. 3 (1928[1])
Bedste grand slam-resultater
Australian Open Vinder 1925, 1926, 1928, 1929, 1930
French Open Kvartfinalist 1928
Wimbledon Semifinalist 1928
DOUBLE
Bedste grand slam-resultater
Australian Open Vinder 1924, 1925, 1928, 1929, 1931
French Open Kvartfinalist 1928
Wimbledon Semifinalist 1928
MIXED DOUBLE
Bedste grand slam-resultater
Australian Open Vinder 1924, 1925, 1928, 1929
French Open Kvartfinalist 1928
Wimbledon Finalist 1928
Senest opdateret: 30. januar 2018

I 1928 blev hun af A. Wallis Myers fra The Daily Telegraph og Daily Mail rangeret som verdens tredjebedste kvindelige tennisspiller.[2]

Indholdsfortegnelse

PrivatlivRediger

Daphne Akhurst var litografen Oscar James Akhurst og hans kone Jessie Florence' (født Smith) anden datter. Akhurst var elev på Miss. E. Tildesley's Normanhurst School, og derefter på Sydney Conservatorium of Music.[3] Den 26. februar 1930 giftede hun sig med tobaksfabrikanten Royston Stuckey Cozens i St Philip's Church i Sydney. Parret fik en søn, Don. Daphne Akhurst Cozens døde, 29 år gammel, den 9. januar 1933 af en graviditet uden for livmoderen og blev derefter kremeret.[4]

TenniskarriereRediger

Daphne Akhurst vandt det australske damesinglemesterskab fem gange: i 1925, 1926, 1928, 1929 og 1930. Kun Margaret Court (11 titler), Nancye Wynne Bolton og Serena Williams (begge 6 titler) har vundet mesterskabet flere gange. Hun vandt endvidere damedoubletitlen ved mesterskabet fem gange: i 1924 og 1925 med Sylvia Lance som makker, i 1928 med Esna Boyd som makker, og i 1929 og 1931 sammen med Louie Bickerton. Sammen med Marjorie Cox tabte hun i finalen i 1926. Akhurst vandt også den australske mixed double-titel fire gange: i 1924 og 1925 sammen med Jim Willard, i 1928 sammen med Jean Borotra, samt i 1929 med Gar Moon som makker. Sammen med fem andre spillere deler hun dermed rekorden for flest vundne australske mixed double-titler. Hun og Willard var endvidere i finalen i 1926.

I 1925 var hun med på den første turne til Europa for australske tenniskvinder. I Wimbledon-mesterskaberne tabte hun i kvarfinalen til Joan Fry.[4]

I 1928 var hun i Europa for anden og sidste gang, hvor hun bl.a. nåede frem til kvartfinalen i de franske mesterskaber, hvor hun tabte til Cristobel Hardie, og semifinalen i Wimbledon-mesterskabet, hvor hun blev besejret af Lili de Alvarez. Sammen med Jack Crawford var hun i Wimbledon-finalen i mixed double, men parret tabte til Elizabeth Ryan og Patrick Spence med 7-5, 6-4. Akhurst vandt singletitlen ved de tyske mesterskaber i 1928 efter en finalesejr i tre sæt over den forsvarende mester, Cilly Aussem.[5]

Daphne Akhurst stoppede karrieren kort efter at have vundet det australske mesterskab i damedouble i 1931.

EftermæleRediger

 
Daphne Akhurst Memorial Cup sammen med Arantxa Sanchez Vicario i 2016.

Siden 1934 har damesingletrofæet ved de australske mesterskaber (siden 1969: Australian Open) været opkaldt efter hende, og pokalen bærer derfor navnet Daphne Akhurst Memorial Cup til ære for hende.[3]

Den 26. januar 2006 blev hun optaget i Australian Tennis Hall of Fame,[6] og i 2013 blev hun også indlemmet i International Tennis Hall of Fame.

KilderRediger

NoterRediger

  1. ^ Ifølge A. Wallis Myers
  2. ^ Collins, Bud (2008). The Bud Collins History of Tennis: An Authoritative Encyclopedia and Record Book. New York: New Chapter Press. s. 695, 701. ISBN 0-942257-41-3. 
  3. ^ a b Grasso, John (2011). Historical Dictionary of Tennis. Lanham, Maryland: Scarecrow Press. s. 22. ISBN 978-0810872370. 
  4. ^ a b "Mrs. Roy Cozens". The Mercury (Hobart, Tas.): s. 9. 11. januar 1933. 
  5. ^ "Remarkable Performance". The Daily News (Western Australia) XLVII, (16,625): s. 1 (Home (final) edition). 13. august 1928. 
  6. ^ Player Profiles – Daphne Akhurst. Tennis Australia. Hentet 26. juli 2012.