Dativ er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin. Dativ medfører en særlig bøjning af navneord, kendeord og personlige stedord, når de er hensynsled i en sætning, eller de står efter visse præpositioner, der siges at styre dativ. Det danske ord for dativ er hensynsfald.

Dativ (hensynsfald) må ikke forveksles med hensynsled. Hensynsled siger noget om et ords grammatiske funktion i en sætning, mens dativ siger noget om bøjningen af ordet eller det tilknyttede kendeord.

På dansk findes der 3 kasus: nævnefald eller grundledsfald (nominativ), fællesfald eller afhængighedsfald (oblik kasus) og ejefald (genitiv). På dansk sker der alene bøjning af navneord, egennavne og stedord i genitiv ved tilføjelse af s, mens de personlige stedord bøjes forskelligt i alle 3 kasus. F.eks. bøjes 1. person ental jeg, mig og min/mit/mine i henholdsvis nominativ, oblik kasus og genitiv.

I ældre dansk var der både akkusativ og dativ, men forskellen forsvandt i løbet af middelalderen. Den fælles kasus i nudansk er fællesfald, afhængighedsfald eller oblik kasus. Da dativ ikke længere eksisterer på dansk, benyttes fællesfald (afhængighedsfald) af stedord, der står som hensynsled. Hensynsled er betegnelsen for indirekte objekt i en sætning.

Eksempel: Lene købte mig en kage. Hensynsleddet (mig) får et genstandsled (kage) af grundleddet (Lene).

Personlige pronominer bøjet i fællesfald (brugt som både genstandsled og hensynsled).

  • Første person, singularis — mig
  • Anden person, singularis — dig, Dem
  • Tredje person, singularis — ham, hende, den, det
  • Første person, pluralis — os
  • Anden person, pluralis — jer, Dem
  • Tredje person, pluralis — dem

På tysk findes der både mich (akkusativ) og mir (dativ) for det, der kun kan bøjes i afhængighedsfald, mig, på dansk.

Eksemplet ovenfor lyder derfor som følger på tysk: Lene hat mir einen Kuchen gekauft. Som illustration af at man på tysk også bøjer navneord (og ikke alene stedord som på dansk) ses, at navneordet Kuchen er bøjet i akkusativ einen Kuchen, da det står som genstandsled. Hvis det blev benævnt uden for en sætning, ville det være bøjet i nominativ ein Kuchen. Strengt taget er det kendeordet og ikke navneordet, der er bøjet i eksemplet med Kuchen, da navneordet ikke ændrer form. Men både kendeord og navneord ændrer form fra nominativ der Junge til akkusativ den Jungen.

KilderRediger

  • Christian Becker-Christensen og Peter Widell: Politikens Nudansk Grammatik, 2003, Politikens Forlag A/S, ISBN 87-567-7152-5
  • Gunnar Nissen: Overskuelig dansk grammatik og sproglære, 2003, Branner og Korch, ISBN 87-411-0156-1