Wikipedia

David Lindley (musiker)

amerikansk musiker og sangskriver

David Perry Lindley (født 21. marts 1944, død 3. marts 2023[1]) var en amerikansk sanger, guitarist og musikproducer. Han udgav sit solodebutalbum El Rayo-X i 1981[2] og samarbejdede med en langr række musikere, herunder Jackson Browne, Bonnie Raitt, Warren Zevon, Curtis Mayfield og Dolly Parton. Han mestrede en så bred vifte af instrumenter, at bladet Acoustic Guitar på et tidspunkt omtalte Lindley "ikke som en multiinstrumentalist", men som en "maxi-instrumentalist."[3]

David Lindley
Information
FødtDavid Perry Lindley Rediger på Wikidata
21. marts 1944 Rediger på Wikidata
San Marino, Californien, USA Rediger på Wikidata
Død3. marts 2023 (78 år) Rediger på Wikidata
Pomona, Californien, USA Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreRock Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSanger, musikproducer, fiolspiller, komponist, sangskriver, guitarist Rediger på Wikidata
Medlem afKaleidoscope Rediger på Wikidata
PladeselskabColumbia Records,
Capitol Records,
Asylum Records,
Atlantic Records,
Epic Records,
ABC Records,
Warner Bros. Records Rediger på Wikidata
Instrumenter
Banjo, mandolin, guitar Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
David Lindleys hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Lindley spillede overvejende strengeinstrumenter, herunder akustisk guitar, elektrisk guitar, kontrabas og el-bas, banjo, steel guitar, mandolin, hardingfele, bouzouki, cister, saz, tyrkisk cumbus, charango, oud og citar.

Lindley var ét af de stiftende medlemmer af 60'er-bandet Kaleidoscope og har arbejdede desuden som musikalsk manager for flere turnérende artister.[3] Derudover har han lejlighedsvist komponeret musik til film.[4]

Opvækst og karriere

redigér

Under Lindleys opvækst i Los Angeles havde hans far en omfattende samling af 78 rpm plader, der omfattede koreansk folkemusik og indisk citarmusik.[5] Lindley begyndte at spille violin som 3-årig, men det stoppede brat, da han ved et uheld ødelagde violinens bro. I sine tidlige teenageår bevægede han sig videre til at mestre baryton-ukulele,[5] hvorefter han bevægede sig videre til banjo og genoptog violin-spillet. Hans niveau steg, og i sine sene teenageår blev han prisbelønnet for sit spil og vandt bl.a. Topanga Banjo•Fiddle Contest fem gange.[6][7]

Lindley blev en del af 60'ernes folkemusikscene og spillede på anerkendte spillesteder som Ash Grove og Troubadouren, mens han udvidede sit musikalske repertoire til at omfatte flamenco, russisk folkemusik og indisk citarmusik. Han fandt på dette tidspunkt ud af, at radiostationer spillede et meget bredt udvalg af musik.[5]

Fra 1966 til 1970 var Lindley stifter og medlem af det psykedeliske band Kaleidoscope, som i løbet af denne periode udgav fire albums på Epic Records.

Efter Kaleidoscopes opløsning tog han til England og spillede i Terry Reids band i et par år. I 1972 slog han sig sammen med Jackson Browne, og spillede i hans band op til 1980-81 og turnerede også i denne periode som medlem af bandene Crosby-Nash, Linda Ronstadt og James Taylor.

I 1981 dannede Lindley sit eget soloband i forbindelse med sit debutalbum El Rayo-X, produceret af Jackson Browne. Solobandets sidste show før opbruddet fandt sted d. 31. December 1989. Siden da har han turneret under eget navn, og som halvdelen af en duo, først med Hani Naser, derefter med Wally Ingram, ligesom han har deltaget på adskillige studiealbumoptagelser. Lindley har løbende øvet sig i at lære nye instrumenter at kende mellem jobbene som studiemusiker og jobbene som gæstemusiker/orkesterleder på turnéerne. Han er berømt for at have skrevet den eneste hyldestsang til (et mærke af) mandlige kondomer, "Ram-a-Lamb-a-Man," fra albummet Win this Record![8][9]

Samarbejde med andre musikere

redigér
 
Lindley in Brisbane, 1980

Som gæstemusiker assisterede David Lindley gennem årene bl.a. Jackson Browne, Warren Zevon, Linda Ronstadt, Curtis Mayfield, James Taylor, David Crosby, Graham Nash, Terry Reid, Dolly Parton, Bob Dylan, Bruce Springsteen, Toto, Rod Stewart og Joe Walsh. Han samarbejdede desuden med andre guitarister som Ry Cooder, Henry Kaiser og G.E. Smith.[10] Musikeren Ben Harper har omtalt Lindley's specielle slide guitar-evne som inspirationskilde for ham, og David Lindley medvirkede også på Harper's album Both Sides of the Gun fra 2006. Lindley er i guitarkredse kendt for sine "billige" instrumenter, der sælges i Sears Roebuck-forretninger og er beregnet for amatører. Han bruger disse til den specielle lyd, de producerer, især med slide. I begyndelsen af 1990'erne turnerede og indspillede han musik med Hani Naser og lagde percussion til Nasers solooptrædener, ligesom han bidrog med sit multiinstrumental-repertoire på studieoptagelser. I de senere år har Lindley ligeledes hyppigt turnéret og lavet optagelser med reggae-percussionisten Wally Ingram. Det er bl.a. denne turné rundt om i verden, hvor han spiller på en mængde instrumenter, der fascinerede hans publikum.

Lindleys stemme kan høres på by Jackson Brownes version af "Stay". Browne's version er en fortsættelse af "The Load Out", og omkvædet er sunget i et højere toneleje. Først synger Browne, så Rosemary Butler og endelig Lindley med falset-stemme.[11]

Han var særlig gæstekunstner på en jazz-cd fra 1994 med titlen Wheels of the Sun skabt af den japanske shakuhachi-spiller Kazu Matsui og medvirkede på alle numrene.

Lindley tilsluttede sig Jackson Brownes turné i Spanien i 2006. Love Is Strange: En Vivo Con Tino, et dobbelt CD-album fra livekoncerterne blev udgivet 11. maj 2010 med de to musikeres indledning i juni 2006.[12] Duoen vandt tilmed en Independent Music Award for bedste livealbum.[13]

Instrumenter

redigér

David Lindley havde en stor samling af sjældne specialguitarer samt andre instrumenter fra Mellemøsten og forskellige dele af verden. Lindley oplistede og kategoriseret mange af dem på sin hjemmeside,[14] men indrømmede, at han "absolut ingen idé" havde om, hvor mange instrumenter han ejede og spillede, efter at have samlet dem siden 1960'erne.[3]

Udvalgt diskografi

redigér

Kaleidoscope

redigér

Solo

redigér

I andre musikalske sammenhænge

redigér

Jackson Browne

redigér

Ry Cooder

redigér

Crosby & Nash

redigér

Graham Nash

redigér

Terry Reid

redigér

Linda Ronstadt

redigér

Rod Stewart

redigér

Warren Zevon

redigér

Med andre

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ https://claremont-courier.com/latest-news/iconic-claremont-musician-david-lindley-dead-at-78-72983
  2. ^ https://www.discogs.com/master/26066-David-Lindley-El-Rayo-X
  3. ^ a b c Kotapish, Paul (2005). "BIG little MUSIC: The Weird and Wonderful World of String Wizard David Lindley". Acoustic Guitar Magazine. s. Cover Story. Arkiveret fra originalen 14. juni 2009. Hentet maj 31, 2009.
  4. ^ "David Lindley". IMDb.com. Hentet 22. januar 2020.
  5. ^ a b c Oksenhorn, Stewart. "World PiecesFor David Lindley, the world is still flats (sharps)". www.aspentimes.com (amerikansk engelsk). Hentet 2020-10-03.
  6. ^ Craig Harris. "David Lindley | Biography". AllMusic. Hentet 2014-07-13.
  7. ^ "David Lindley". David Lindley. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2014. Hentet 2014-07-13.
  8. ^ "POP MUSIC REVIEW : Lindley Keeps on His Toes During New Year's Kickoff". Los Angeles Times (amerikansk engelsk). 1990-01-02. Hentet 2020-03-18.
  9. ^ "David Lindley | Biography & History | AllMusic". 2020-03-18. Arkiveret fra originalen 18. marts 2020. Hentet 2020-03-18.
  10. ^ Snow, Mat (5. marts 1991). "Q&A". Q Magazine. 55: 34.
  11. ^ Browne, Jackson (1978). "Jackson Browne The Load Out / Stay 1978". Jackson Browne in Concert Live at Shepherd's Bush Theatre, London 1978 distributed on YouTube, time mark 7:03. Arkiveret fra originalen 2009-01-12. Hentet 2009-09-19.
  12. ^ "With David Lindley Tour Heads To U.S. And Europe This Summer". Jackson Browne. Arkiveret fra originalen 17. marts 2012. Hentet 2012-03-31.
  13. ^ "10th Annual Independent Music Awards Winners Announced. Independent Music Awards, March 29, 2011. Retrieved on September 9, 2013.
  14. ^ Lindley, David (2005). "The Official David Lindley Web Page". Official Website. Hentet 2009-05-31.
  15. ^ "The Bucket List". Soundfieldband.com. Hentet 22. januar 2020.

Eksterne henvisninger

redigér
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=David_Lindley_(musiker)&oldid=11597755"