De Britiske Øer

(Omdirigeret fra De britiske Øer)

De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer. Denne øgruppe består af mere end 6.000 øer og har et totalt landareal på 315.134 km².

De Britiske Øers placering i Europa

Politisk er øgruppen delt mellem to suveræne stater (Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Republikken Irland) og tre kronbesiddelser (Man, Guernsey og Jersey).

"De Britiske Øer" (engelsk British Isles) betegner som regel øerne som et geografisk begreb, men der eksisterer også et separat politisk begreb (eng. British Islands) som bruges om de øer eller dele af øer som står under britisk overhøjhed. Forskellen mellem det politiske begreb og det geografiske er stort set om man medtager Republikken Irlands territorium.

Fra irsk side findes en tendens til slet ikke at medregne Irland til de britiske øer. Dette indebærer at begrebet fra irsk perspektiv skulle være synonymt med Storbritannien og nærliggende øer.

Om Kanaløerne tilhører øgruppen er også omdiskuteret, eftersom de i geologisk forstand kan regnes som hørende til kontinentet, men politisk og historisk tilhører nationen Storbritannien.

Geografisk inddeling (British Isles) redigér

Politisk inddeling (British Islands) redigér

 Spire
Denne artikel om britisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 54°N 4°V / 54°N 4°V / 54; -4