Den britiske blokade af tyskland

Den Britiske Blokade af Tyskland, fandt sted fra 1914 til 1919. Det var en flådeoperation dirigeret af Ententemagterne i Første Verdenskrig,[1] i et forsøg på at begrænse de maritime forsyninger til de Centrale Magter, inklusiv Østrig-Ungarn, Osmannerriget, og primært Tyskland. Det bliver anset som en af de vigtigste grunde til, at Ententemagterne vandt krigen. Det menes, at imellem 424,000 - 863,000 Tyske civile døde af sult og sygdom grundet blokaden.[2][3] [4] [5]

Referencer redigér

  1. ^ The new Cambridge modern history Vol 12(2nd ed)Cambridge University Press 1968 pp. 213
  2. ^ C. Paul Vincent, The politics of hunger: the allied blockade of Germany, 1915–1919. Athens, Ohio: Ohio University Press, 1985. ISBN 978-0-8214-0831-5 p. 141
  3. ^ "Schädigung der deutschen Volkskraft durch die feindliche Blockade" [Damage to German national strength due to the enemy blockade]. Memorandum of the Reichsgesundheitsamt [Reich Board of Health], 27 December 1918. Berlin: Reichsdruckerei. The report notes on page 17 that the figures for the second half of 1918 were estimated based on the first half of 1918.
  4. ^ Grebler, Leo (1940). The Cost of the World War to Germany and Austria–Hungary. Yale University Press. 1940 Page78
  5. ^ The Blockade of Germany after the Armistice 1918–1919 Bane, S.L. 1942 Stanford University Press page 791