Åbn hovedmenuen
André Campra, L'Europe galante 2. oplag (1698)

Den galante stil (også førklassicistisk og rokokkomusik) er en musikalsk stilretning fra 2. halvdel af 1700-tallet i overgangen mellem barokmusikken og klassicismen.

Indholdsfortegnelse

Historik og beskrivelseRediger

 
Louis Fuzelier og Jean-Philippe Rameau: Les Indes Galantes (1735/36)

Stilen opstod i senbarokken, som en reaktion på barokkens strengt polyfone stil og betegner i større grad en måde at skrive musik på end en epoke. Tidsmæssigt faldt førklassicisme sammen med de visuelle kunstarters rokokotid, og da musikstilen i et vist omfang også kan siges at dele nogen kendetegn med tidens visuelle kunst, eksempelvis friskhed, tilgængelighed og charme, kaldes den undertiden for "rokokomusik".

Vigtige kendetegn:

  • Nært op til bel canto-idealerne (sangbarhed, naturlighed, forståelighed)
  • Gennemsigtigt lydbillede med få stemmer og en dominerende melodistemme
  • Enkle, men virkningsfulde harmoniske forløb
  • Korte og enkle melodifraser som ofte gentages
  • Elegant melodikk og ornamentering

Den følsomme stilRediger

I Tyskland opstod "den følsomme stil" (empfindsamer Stil) som en intensivering af den galante stil. Centralt står friheden til at udtrykke følelser, og musikken er fuld af overraskelser som gode, hyppige og uventede modulationer, teksturændringer, pauser, uventede melodivendinger, uforberedte dissonanser og pludselige sforzandi.

Vigtige komponisterRediger

Førklassicismen blev ofte delt op de fire "skoler": Paris (galant), Berlin (følsom), Mannheim (mellem de to førnævnte) og Wiener (forløber for wienerklassicismen).

Fra Kristiansand kom norsk-dansk-tyske Johan Henrik Freithoff, som til dels skrev i galant stil.

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger