Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)
Den russisk-tyrkiske krig 1686–1700 var en del af en fælles europæisk militær indsats mod Det Osmanniske Rige, kaldet Den store tyrkiske krig.
| Russisk-tyrkiske krig (1686-1700) | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Den store tyrkiske krig og De russisk-tyrkiske krige | |||||||
 Den russiske zar, Peter den Store indtager Azov |
|||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
 Zar-Rusland  Habsburg-monarkiet  Den polsk-litauiske realunion Kossakhetmanatet
|  Det Osmanniske Rige  Krim-khanatet
|
||||||
| Ledere | |||||||
 Pete den Store VasilijVasilevitj Golitsyn
| Elmas Mehmed Pasha Amcazade Köprülü Hüseyin Pasha Selim I Giray
|
||||||
Den russisk-tyrkiske krig blev indledt, da Zar-Rusland i 1686 tilsluttede sig Den Hellige Liga, der var blevet dannet i 1684 efter Slaget om Wien året inden som en anti-osmannisk alliance indgået mellem Habsburg-monarkiet, Den polsk-litauiske realunion og Republikken Venedig. Rusland tiltrådte ligaen, da Polen-Litauen ved Den evige fred i 1686 accepterede at overdrage Kijev og det vestlige Ukraine til Rusland.[2]
Krigen redigér
Under krigen iværksatte Rusland to felttog mod Krim, der dog begge endte med russiske nederlag.[3] På trods af nederlagene i de to felttog havde de stor betydning i forholdet til osmannerne. Det var første gang siden 1569, at Rusland forsøgte at angribe Krim-khanatet, der var allieret med osmannerne. Angrebene kom som en overraskelse for osmannerne, der blev nødt til at sende større troppeenheder fra det centrale Europa mod Krim, hvilket svækkede osmannerne i de øvrige kampe mod Den Hellige Ligas medlemmer.[4]
Udover de to felttog mod Krim iværksatte Rusland to felttog mod Azov, som blev belejret i 1695[5] og som i 1696 blev indtaget fra osmannerne.[6] Indtagelsen af Azov var en vigtig strategisk sejr for Rusland, da Azov med sin beliggenhed til ved Azovhavet gav Rusland adgang til Sortehavet.
Fredstraktat redigér
Den store tyrkiske krig blev afsluttet ved Karlowitztraktaten i 1699, der blev afslutningen på den osmanniske kontrol over store dele af Centraleuropa.[7] En separat fredsaftale mellem Rusland og Det Osmanniske Rige, Konstantinopeltraktaten, blev indgået i 1700, hvorved den russisk-osmanniske krig blev endeligt afsluttet. Ved traktaten overdrog osmannerne Azov til Rusland, der ligeledes overtog fæstningerne i Taganrog, Pavlovsk og ved floden Mius. Herudover fik Rusland en ambassadør i Konstantinopel, ligesom alle russiske krigsfanger blev frigivet.[1] Zaren påtog sig at sikre, at sine vasaller, kosakkerne ikke ville angribe osmannerne, og osmannerne påtog sig, at deres vasal, Krim-khanatet, ikke ville angribe Rusland
Referencer redigér
- ^ a b Mikaberidze 2011, s. 250.
- ^ Fuller 1992, s. 16.
- ^ Hughes 1990, s. 206.
- ^ Бабушкина Г.К. Международное значение крымских походов 1687 и 1689 гг. // Исторические записки, Т. 33. М., 1950
- ^ Davies 2007, s. 185.
- ^ Shapira 2011, s. 135.
- ^ Bideleux & Jeffries 1998, s. 86.
Litteratur og kilder redigér
- Bideleux, Robert; Jeffries, Ian (1998). A History of Eastern Europe: Crisis and Change. Routledge.
- Davies, Brian (2007). Warfare, State and Society on the Black Sea Steppe, 1500–1700. Routledge.
- Fuller, William C. (1992). Strategy and Power in Russia 1600-1914. MacMillan Inc.
- Hughes, Lindsey (1990). Sophia, Regent of Russia: 1657 - 1704. Yale University Press.
- Mikaberidze, Alexander (2011). "Treaty of Constantinople (1700)". I Mikaberidze, Alexander (red.). Conflict and Conquest in the Islamic World: A Historical Encyclopedia. Vol. Vol. 1. ABC-CLIO.
{{cite encyclopedia}}:|volume=har ekstra tekst (hjælp) - Shapira, Dan D.Y. (2011). "The Crimean Tatars and the Austro-Ottoman Wars". I Ingrao, Charles W.; Samardžić, Nikola; Pesalj, Jovan (red.). The Peace of Passarowitz, 1718. Purdue University Press.