Den store Bastian er en børnebog skrevet og tegnet af en tysk børnelæge fra Frankfurt am Main, Heinrich Hoffmann, i 1845. Bogen indeholder en samling børnevers og -rim, som skal lære børn, hvor dårligt det går den, der ikke opfører sig ordentligt.

Den store Bastian holder orden. Illustration fra bogen.

Det er en af de mest kendte tyske børnebøger. Den tyske originaltitel er Struwwelpeter (Snaske-Peter, en dreng der ikke soignerer sig). Den første danske udgave udkom i 1847 med titlen Vær lydig, eller lystige Historier og moersomme Billeder for Börn imellem 3-6 Aar, først i 1867 udkom bogen med titlen Den store Bastian.

Det samlede oplagstal for bogen er i dag på ca. 250.000 eksemplarer, den sidste nye var 4. udgave som udkom i første oplag i 2008 på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.