Den store brand i Chicago

Den store brand i Chicago var en brand i 1871, som startede søndag aften 8. oktober, og vedvarede indtil tidligt tirsdag 10. oktober. Flere hundrede omkom, og branden ødelagde et område på 9 km² i Chicago, Illinois. Selvom branden var en af de største amerikanske katastrofer i det 19. århundrede, forvandlede genopbygningen Chicago til en af de mest folkerige og økonomisk betydningsfulde amerikanske storbyer.

Kunstnernes indtryk af branden, af Currier & Ives; man ser mod nordøst, mod broen ved Randolph Street.

Arnestedet

Skulptur rejst, hvor branden opstod.

Hjørnet af Dearborn og Monroe Streets efter branden.

Kort over det område i Chicago, som branden raserede.

Billede fra Harpers Weekly af mængden, der søgte tilflugt på kirkegården i Lincoln Park.

Bolighus i Cleveland Avenue, som klarede sig gennem branden. Fotograferet i 2016.

Bolighus i Cleveland Avenue, som klarede sig gennem branden. Fotograferet i 2016.

Branden startede 8. oktober omkring kl. 21:00, nær ved eller i en lille lade bag DeKoven Street nr 137 i byens sydvestlige del. Traditionelt siger man, at branden startede, da en ko sparkede til en tændt lygte i en lade, ejet af Patrick og Catherine O'Leary, som imidlertid benægtede anklagen - og brandens virkelige årsag er aldrig blevet afgjort. Hvad man ved sikkert, er at den raskt kom ud af kontrol, og med stor fart bevægede sig i nordlig og østlig retning mod byens centrum.

Michael Ahern, en journalist ved avisen Chicago Republican, indrømmede i 1893, at han havde opdigtet historien om O'Leary. Laden var den første bygning, som branden ødelagde. Branden blev næret af Chicagos træbygninger, en tørke før branden, og stærk vind fra sydvest, som blæste gløder ind mod byens centrum. Mere end to tredjedele af bygningerne i Chicago var bygget af træ, indsat med brændbar tjære eller træ som tag. Udvendige dekorationer var også udskåret af træ. De fleste af byens arkitekter i Chicago havde fået trækonstruktionerne til at ligne andre bygningsmaterialer. Fortove og veje var også lavet af planker. Byen reagerede langsomt, og indbyggerne indså først ikke faren. Brandmændene var udmattede efter at have slukket en brand dagen før. Branden rasede den følgende dag, og kom først under kontrol 10. oktober, da der kom regn. Omkring 17.000 bygninger var nedbrændt. Branden blev anslået til at have forårsaget ødelæggelser for $ 200 millioner. Katastrofen resulterede også i plyndring og lovløshed, så hæren måtte tilkaldes.

Brandens udbredelse

Tre andre, omfattende brande, startede ved Lake Michigan den samme dag, et sammentræf grænsende til et usandsynlige. Kun syv bygninger klarede sig nogenlunde gennem branden, deriblandt Chicagos vandtårn, Skt. Michaels Kirke og Chicago Avenue pumpehus. Af de to sidstnævnte stod kun ydermurene tilbage. Byens infrastruktur var derimod ret intakt. Havnen var urørt; ligeledes det meste af jernbanelinjerne, så hjælpeforsyninger kunne køres helt ind i byen.

Sommeren 1871 havde været frygtelig tør. Brande flammede op i hele regionen, og dagen før katastrofen havde en større brand jævnet fire kvartaler med jorden langs med Canal Street. På selve katastrofedagen brød der også en brand ud i Peshtigo i Wisconsin; den dræbte mindst 1.200 mennesker og var dermed den dødeligste brand i amerikansk historie. Dertil brændte to milliarder træer.

Branden i Chicago startede omkring kl. ni søndag aften. Den kunne være standset, hvis det ikke havde været for en serie af tekniske og menneskelige fejl ved alarmsystemet. Ilden, drevet af en kraftig vind fra sydvest, sigtede sig ind mod byens centrum, og delte sig uventet, hjulpet af den enorme hede, der udvikledes. Kl 1:30 om natten nåede den tinghusets tårn, hvorfra vagtmanden lige nåede at undslippe. Da embedsmændene forstod, at tinghuset var antændt, slap de fangerne løs fra kælderfængselet, lige før tårnet styrtede sammen, og den store tinghusklokke, som havde slået alarm, faldt ned. Kl.3:30 om natten var katastrofen komplet, da taget på pumpehuset på Chicago Avenue brød sammen, og gjorde videre bekæmpelse af branden håbløs. Ved middagstid mandag havde ilden nået North Avenue og bredte sig derfra til Fullerton Avenue. Først tirsdag morgen, da vinden lagde sig, og der faldt en let regn, havde ilden raset fra sig. Grupper af lamslåede hjemløse samlede sig på det åbne land på prærien vest og nordvest for byen, langs med Lake Michigan, i Lincoln Park, og på kyststrækningen the Sands. To gange krydsede branden Chicago-floden. Byens bordeller var nedbrændt, samt Tribunes avishus, en flunkende ny, fireetages "brandsikker" bygning.

Philip Sheridan, en berømt nordstatsgeneral under den amerikanske borgerkrig, var stationeret i Chicago. Da infernoet havde frembragt en ildstorm, der også truede South Side, hvor Sheridan havde sit hjem, fik han bygninger sprængt i luften for at fratage branden videre næring. Han måtte kæmpe for at få fat i den nødvendige dynamit fra andre med den samme plan, men uden hans militære indsigt i brugen af sprængstof. Efter branden koordinerede Sheridan det militære hjælpearbejde. Borgmesteren erklærede undtagelsestilstand for at bevare ro og orden, og udpegede Sheridan som den øverste myndighed. Fordi ro og orden var opretholdt, varede undtagelsestilstanden kun et par dage. Selvom Sheridans hjem blev sparet for ilden, blev hans professionelle og personlige dokumenter ødelagt.

Efterdønningerne

Chicagos byflag. Den anden stjerne markerer branden.

Selvom ilden døde ud, holdt gløderne det i dagevis for varmt til nogen kortlæggelse af skaderne. Myndighederne kom frem til, at et område 6 km langt og i gennemsnit 1,2 km bredt, mere end 9 km², var gået tabt. Mere end 117 km veje, 190 km fortove, 2.000 gadelys og 17.500 bygninger var ødelagt; samt $222 millioner i ejendom, som udgjorde omkring en tredjedel af Chicagos værdi. Ud af 300.000 indbyggere, var 100.000 blevet hjemløse. To til tre millioner bøger i privatejede biblioteker var ødelagt. Ilden gjorde The Chicago Daily Tribune større skade end Napoleons besættelse af Moskva i 1812. O'Learys hjem og Holy Family Church, deres kirke, var skånet, da vinden skiftede retning. Efter branden fandt man 125 omkomne. Man regner med at 200 til 300 omkom under branden, hvilket er et forholdsvist lavt tal for så stor en brand. Den store brand i Chicago er Chicagos mest velkendte katastrofe, både pga. ødelæggelsens størrelse, og pga. byens genopbygning og vækst.

I 1997 vedtog Chicago byråd at frikende den irske immigrant Catherine O’Leary, som var død i 1895, og hendes ko.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Den store brand i Chicago
• The Cause of the Great Chicago Fire Arkiveret 6. april 2015 hos Wayback Machine
• The Great Chicago Fire Arkiveret 11. juli 2005 hos Wayback Machine
• Great Chicago Fire & the Web of Memory Arkiveret 6. november 2015 hos Wayback Machine

Litteratur

• Bales, Richard F. (2002). The Great Chicago Fire and the Myth of Mrs. O'Leary's Cow. Jefferson, NC.: McFarland. ISBN 0-7864-1424-3.
• Chicago and the Great Conflagration – Elias Colbert and Everett Chamberlin, 1871, 528 pp.
• "Who Caused the Great Chicago Fire? A Possible Deathbed Confession Arkiveret 24. november 2005 hos Wayback Machine" – by Anthony DeBartolo, Chicago Tribune, October 8, 1997 and "Odds Improve That a Hot Game of Craps in Mrs. O'Leary's Barn Touched Off Chicago Fire" – by Anthony DeBartolo, Chicago Tribune, March 3, 1998
• "History of the Great Fires in Chicago and the West". – Rev. Edgar J. Goodspeed, D.D., 677 pp.
• Morris, Roy, Jr., Sheridan: The Life and Wars of General Phil Sheridan, Crown Publishing, 1992, ISBN 0-517-58070-5.
• "People & Events: The Great Fire of 1871". The Public Broadcasting System (PBS) Website Arkiveret 11. september 2013 hos Wayback Machine. Retrieved September 3, 2004.
• The Great Conflagration – James W. Sheahan and George P. Upton, 1871, 458 pp.
• Shaw, William B. (5. oktober 1921). "The Chicago Fire – Fifty Years After". The Outlook. 129: 176-178. Arkiveret fra originalen 1. maj 2014. Hentet 2009-07-30.
• Smith, Carl (1995). Urban Disorder and the Shape of Belief: The Great Chicago Fire, the Haymarket Bomb, and the Model Town of Pullman. Chicago, Ill.: University of Chicago Press. ISBN 0-226-76416-8.