Beretning om belejringen af byen Rhodos

Guillaume Caoursins værk om Rhodos' belejring i 1480

Beretning om belejringen af byen Rhodos (latin: Descriptio obsidionis urbis Rhodiæ) var en bog af Guillaume Caoursin om Rhodos' belejring 1480. Bogen var en bestseller i datiden.[1] Den var en af de første trykte bøger i Danmark, trykt af Johann Snelllatin i Odense i 1482.[2] I 1508 udgav Gotfred af Ghemen en dansk oversættelse.[3][4] Værket handler om Rhodos' belejring 1480, der var et osmannisk angreb under Mehmed II. Guillaume Caoursin var vicekansler på øen.[5] Teksten kan ses som et kristent propagandaskrift fra Johanniterordenen mod den muslimske jihad.

Obsidionis Rhodiæ urbis descriptio (1496) by shakko.jpg

UdgaverRediger

 
"Belejringen af Rhodos", træsnit fra Ulm-udgaven.

De første bevarede udgaver blev trykt allerede i efteråret 1480, hvor udgaver fra Venedig og Parma findes. Senere på året i december 1480 blev den trykt i Brügge og Passau. Parallelt hermed kom også en italiensk og tysk oversættelse. En udgave fra 1481 blev formentlig trykt i Barcelona og året efter i 1482 findes en udgave fra Rom.[6] En udgave trykt i Ulm i 1496 har indsat en række træsnit der illustrerer dele af bogens handling. Boston Public Librarys eksemplar af Ulm-udgaven er indskannet og gjort tilgængelig på Internet Archive.[7]

Snell var kaldt til Danmark for at trykke Odense Stifts breviar, Breviarium Ottoniense. Før han blev færdig med den opgave har Snell nok trykt Rhodos-beretningen. Det kongelige Bibliotek betragter Rhodos-bogen som den første bog, der er trykt i Danmark.[8]

En facsimileudgave af Det Kongelige Biblioteks eksemplar af Johan Snells udgave blev udgivet af Fynsafdelingen af Foreningen for Boghåndværk ved 500 året for den oprindelige udgivelse. Bogen indeholdt også en dansk oversættelse af Jacob Isager og træsnittene fra Ulm-udgaven.[9][5]

Se ogsåRediger

HenvisningerRediger

  1. ^ Theresa M. Vann; Donald J. Kagay (17. september 2016), Hospitaller Piety and Crusader Propaganda, doi:10.4324/9781315587073, ISBN 978-1-315-58707-3, OL 40027522MWikidata Q109615086
  2. ^ H.O. Lange (1891), "Johan Snell, Danmarks første Bogtrykker.", Historisk TidsskriftWikidata Q108804115
  3. ^ Tyrkens Tog til Rhodos
  4. ^ Pil Dahlerup (2010), Sanselig Senmiddelalder, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, ISBN 978-87-7934-220-0, OL 38026563MWikidata Q109615203
  5. ^ a b E. Ladewig-Petersen (1. januar 1983), "Guillelmi Caoursin, Descriptio obsidionis urbis Rhodie, per Johannem Snel in Ottonia impressa anno dni 1482. Facsimileudgave med oversættelse af Jacob Isager. Odense, Foreningen for Boghaandværk, 1982. 161 s., ill.", Historisk TidsskriftWikidata Q109629920
  6. ^ Guillaume Caoursin (1982), Johan Snell. ottoniae annodñi 1482. Odense 1982, Odense, s. 155-156, ISBN 87-7001-134-6, OCLC 1114961048, OL 43726074MWikidata Q109628519
  7. ^ Guillaume Caoursin (1496), Guillelmi Caonrsin Rhodiorum Vicecancellarij : obsidionis Rhodie urbis descriptio, UlmWikidata Q109711687
  8. ^ Caoursin, Guillaume (1482). "De obsidione et bello Rhodiano". kb.dk. Hentet 23. januar 2021.
  9. ^ Guillaume Caoursin (1982), Johan Snell. ottoniae annodñi 1482. Odense 1982, Odense, ISBN 87-7001-134-6, OCLC 1114961048, OL 43726074MWikidata Q109628519