Description de l'Égypte
Description de l'Égypte (dansk: Beskrivelse af Egypten) er fællestitlen for en fransk serie af udgivelser, der udkom i perioden 1809-1829, og som gav en grundig videnskabelig beskrivelse af både det antikke og det moderne Egypten samt af landets natur. Serien blev til i et samarbejde mellem omkring 160 forskere og videnskabsfolk, der populært blev kendt som de lærde, der fulgte med Napoleon under den franske invasion af Egypten i perioden 1798-1801 som en del af Revolutionskrigene. Ud over skribenterne bidrog også omkring 2000 kunstnere og teknikere, herunder 400 kobberstikkere, der senere stod for at samle bindene til et samlet værk.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2e/Description_de_l%27%C3%89gypte_%2810404007%29_%28cropped%29.jpg/220px-Description_de_l%27%C3%89gypte_%2810404007%29_%28cropped%29.jpg)
Den fulde titel på dette værk er: Description de l'Égypte, ou Recueil des observations et des recherches qui ont été faites en Égypte pendant l'expédition de l'armée française (dansk: Beskrivelse af Egypten, eller samlingen af observationer og forskning, som blev foretaget i Egypten under den Franske Hærs ekspedition).