Det Danske Musicalakademi

uddannelsesinstitution i Fredericia

Det Danske Musicalakademi (på engelsk: The Academy of Musical Theatre) er Danmarks eneste professionelle uddannelse for musicalperformere. Akademiet ligger i Kongensgade i Fredericia og har ligget her siden 2000. Skolen er tilknyttet Fredericia Teater, hvor tidligere rektor Søren Møller er direktør. Siden 2012 har skolens rektor været Thomas Agerholm.

Det Danske Musicalakademi, Fredericia, juni 2015

Uddannelsen adskiller sig fra den traditionelle skuespilleruddannelse (som er i Århus, Odense og København) ved at fokusere på performance/musical som kunstart (altså både sang, dans og teater). Derfor hedder uddannelsen musicalperformer og ikke skuespiller. Musicalperformer-uddannelsen tager udgangspunkt i en 3-årig bacheloruddannelse, som på et tidspunkt skal kunne udvides med 2 ekstra år til en master. Skuespilleruddannelsen tager 4 år.

I løbet af uddannelsen får de studerende mulighed for at afprøve færdigheder ved solokoncerter i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Uddannelsen afsluttes samtidig af en showcase, hvor skolens 2. og 3. årgang viser to professionelle musicals på tre timer. Skolen har optagelsesprøve hvert år i marts og optager otte elever på hver årgang.

Uddanelsen er 3-årig, hvor der undervises i alle 3 performanceformer, dans, sang og dramatik, både særskilt og tværfagligt. Skolen har flere udenlandske undervisere til f.eks. masterclasses, bl.a. flere større Broadway-instruktører, komponister og dramalærere. Blandt andet David Brunetti, Jason Robert Brown, Lisa Kent, John Bucchino og Stephen Schwartz.

Uddannelsen har siden 2011 været statsstøttet og SU-berettiget.

Undervisere

redigér

Skolens faste undervisere, anno 2013, er bl.a.:

Kendte musicalperformere uddannet fra musicalakademier

redigér
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.