Det Danske Petroleums Aktieselskab
Det Danske Petroleums Aktieselskab er en dansk virksomhedsfilm fra 1924.
Det Danske Petroleums Aktieselskab | |
---|---|
Overblik | |
Anden titel | D.D.P.A., The Danish Petroleum Company |
Genre | dokumentarfilm, virksomhedsfilm |
Udgivelsesdato | 1924 |
Længde | 20 min |
Oprindelsesland | Danmark |
Tekniske data | tintet / Stum |
Links | |
i DFI's filmdatabase | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Filmen handler om Det Danske Petroleums Aktieselskab (D.D.P.A.), der blev grundlagt i 1899. Den første petroleum kom til Danmark fra USA i 1861, og D.D.P.A., der var den første store aktør på markedet, kom til at spille en dominerende rolle som distributør af olieprodukter (herunder petroleum, brændsesolie og benzin) i Danmark. Selskabet skiftede i 1952 navn til Dansk Esso og i 1986 overgik det til Statoil A/S.[1]
Handling redigér
Filmen giver et indblik i nogle af de arbejdsprocesser, der knytter sig til D.D.P.A.'s forskellige afdelinger - bl.a. ses et værksted for samling af benzinpumper, et flasketapperi for petroleum, et benzinanlæg, en benzinaftapningsanstalt, forskellige petroleumslagre og Skandinaviens største tankanlæg i Avernakke i Nyborg. Derudover viser filmen, hvad forbrugeren anvender olien til - f.eks. tanker en mand benzin til sin knallert på en udleveringsstation, og i de private hjem bliver olien brugt til lys og varme.[1]
Referencer redigér
- ^ a b Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.
Eksterne henvisninger redigér
Spire Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |