Det berygtede Hus
Det berygtede Hus også distribueret som Nina er en dansk stum erotisk melodramafilm fra 1912 produceret af Nordisk Films Kompagni og instrueret af Urban Gad efter manuskript af Aage Schmidt. Filmens hovedrolle som den unge pige Nina, der uforvarende ender på et bordel i Sankt Petersborg, spilles af Lilly Lamprecht.
Det berygtede Hus | |
---|---|
![]() Lilly Lamprecht som Nina på bordellet sammen med bordelværten Cohn spillet af Viggo Lindstrøm | |
Overblik | |
Dansk titel | Det berygtede hus ![]() |
Anden titel | Nina, Den hvide Slavehandel III Nina, Die weisse Sklavin No. 3 Nina, La traite blanche, 3ième part |
Genre | Stumfilm ![]() |
Instrueret af | Urban Gad ![]() |
Manuskript af | Aage Schmidt ![]() |
Medvirkende | Amanda Lund, Franz Skondrup, Richard Christensen, Augusta Blad, Frederik Jacobsen, Viggo Lindstrøm ![]() |
Fotografering | Axel Graatkjær ![]() |
Udgivelsesdato | 28. november 1912 ![]() |
Længde | 32 min. ![]() |
Oprindelsesland | Danmark ![]() |
Tekniske data | 665 meter 35 mm Normal sort-hvid Stum |
Links | |
på IMDb ![]() | |
på danskefilm.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
Information med symbolet ![]() |
Filmen var en af flere film fra Nordisk Film om temaet "hvid slavehandel", der i disse år var voldsomt populært med film som bl.a. Den hvide slavehandel og Den hvide slavehandels sidste offer. Filmen blev da også af Nordisk Film betegnet som Den hvide Slavehandel nr. 3.[1] Filmens vovede tema indebar, at børn ikke måtte overvære forestillingen.[1]
Filmen havde dansk biografpremiere den 28. november 1912 i Kosmorama i København, og blev i tysktalende lande distribueret som Nina, Die weisse Sklavin No. 3 og i fransktalende lande som Nina, La traite blanche, 3ième part.[1]
Filmen fik dansk repremiere i 1956, da Det Danske Filmmuseum viste filmen i en kavalkade af danske stumfilm fra Nordisk Film produceret i 1910'erne. I sin præsentation af filmen fremhævede Filmmuseet filmens scener med bordelmutteren spillet af Amanda Lund.[1]
Handling
redigérDen unge kvinde, Nina, arbejder som visesangerinde på et københavnsk varieté-teater, men da hendes kontrakt udløber, står hun pludselig uden en indtægt til sig selv og sin gamle mor. Da hun ser en annonce i avisen, der søger sangerinder til et teater i Sankt Petersborg, slår Nina til – få uger efter rejser hun afsted. Det viser sig dog, at hun er blevet narret og hun havner i stedet på et berygtet bordel. Hun frygter, at alt håb er ude, men samtidig går hendes sømandskæreste i land i Skt. Petersborg og sætter alle sejl til for at finde sin Nina.[2]
Medvirkende
redigér- Augusta Blad - Enkefru Søholm
- Richard Christensen - Løjtnant Svend Thomsen
- Lilly Lamprecht - Nina, enkefruens datter, visesangerske
- Viggo Lindstrøm - Artistagent og bordelvært Cohn
- Amanda Lund - Therese, bordelværtens kone
- Frederik Jacobsen
- Franz Skondrup
Referencer
redigér- ^ a b c d Filmprogram fra Nordisk Film og fra Kosmorama, samt Filmmuseets beskrivelse af filmen fra 1956, dfi.dk
- ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.
Eksterne henvisninger
redigér- Filmen kan ses på stumfilm.dk
- Det berygtede Hus på Internet Movie Database (engelsk)
- Det berygtede Hus på Filmdatabasen
- Det berygtede Hus på danskefilm.dk
- Det berygtede Hus på danskfilmogtv.dk
- Det berygtede Hus på The Movie Database (engelsk)