Kongeriget Storbritannien

Denne artikel omhandler Storbritannien i perioden 1707–1800. For den nuværende stat, se Storbritannien.

Kongeriget Storbritannien, eller Det forenede kongerige Storbritannien var en stat på øen Storbritannien fra 1. maj 1707 til 31. december 1800. Den blev oprettet da kongerigerne Skotland og England blev slået sammen under Acts of Union (1707). Det blev styret af et fælles parlament og en regering i Westminster i London. De to kongeriger havde haft samme monark siden Jakob VI af Skotland blev konge af England under navnet Jakob 1. i 1603.

Kongeriget Storbritannien

Kingdom of Great Britain
Statsunion
1707–1801
Storbritanniens flag
Flag
Storbritanniens rigsvåben
Rigsvåben
MottoDieu et mon droit  (Fransk
"Gud og min ret"
Storbritanniens placering
Mørkegrøn: Kongeriget Storbritannien i 1789.
Lysgrøn; Irland, Kanaløerne, Isle of Man og Hannover, som kongeriget Storbritannien var i personalunion med.
Hovedstad London
51°30′N 0°07′V / 51.500°N 0.117°V / 51.500; -0.117 (London)
Sprog Engelsk
kornisk (Cornwall)
Skotsk (Skotland)
skotsk gælisk (Skotland)
walisisk (Wales)
Regeringsform Konstitutionelt monarki
Monark  
• 1707–1714
Anne
• 1714–1727
George 1.
• 1727–1760
George 2.
• 1760–1801
George 3.
Premierminister  
• 1721–1742
Robert Walpole
• 1783–1801
William Pitt den yngre
Lovgivende forsamling Parliment
• Overhus
House of Lords
House of Commons
Historisk periode 18. århundrede
1. maj 1707
31. december 1801
Areal
• 1801
230.977 km²
Befolkning
• Anslået 1801
16.345.646
• Tæthed
70,8 /km²
Valuta Pound sterling
Efterfulgte
Efterfulgt af
Kongeriget England
Kongeriget Skotland
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
1Det kongelige motto i Skotland var Nemo me impune lacessit (Latin for "Ingen provokerer mig ustraffet").

Unionen blev efterfulgt af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland i 1801. Irland blev indlemmet gennem Act of Union 1800 som kom som en følge af det irske oprør i 1798.

Politisk struktur redigér

Kongeriget Storbritannien blev styret af én monark, sådan som det havde været siden 1603 med undtagelse af Samveldetiden og Protektoratet. Forskellen var, at der under det forenede rige var én krone, ikke to separate som tidligere. Tronfølgen blev bestemt af den engelske Act of Settlement, og ikke den skotske Act of Security. Dette betød, at monarken måtte være en protestantisk efterkommer af Sofia af Hannover, noget som lagde grunden for huset Hannovers tid på tronen.

Den lovgivende magt var Det britiske parlament, som erstattede det engelske og skotske parlament. Som det moderne parlament bestod det af tre dele: House of Commons, House of Lords og Crown-in-Parliament. Både England og Skotland havde repræsentanter i begge kamre. Skotland havde mindre repræsentation end befolkningstallet skulle tilsige, men repræsentation var baseret på skattebetaling, og Skotland havde faktisk højere repræsentation end skatteindtægterne tilsagde. Skotland sendte 16 repræsentanter til overhuset og valgte 45 medlemmer til underhuset, mens resten af medlemmene kom fra England og Wales.


Koordinater: 51°30′N 0°08′V / 51.5°N 0.13°V / 51.5; -0.13