Diomansy Kamara

fransk fodboldspiller

Diomansy Mehdi Moustapha "Joe" Kamara (født 8. november 1980 i Paris, Frankrig) er en fransk-født senegalesisk fodboldspiller.

Diomansy Kamara
Personlig information
Fulde navn Diomansy Mehdi Moustapha Kamara
Født 8. november 1980 (43 år)
Frankrig Paris, Frankrig
Højde 184 cm
Position Højre & Venstre kant
Angriber
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1998–1999 Red Star Paris 4 (0)
1999–2001 Catanzaro 34 (9)
2001–2005 Modena 82 (15)
2004–2005 Portsmouth 25 (4)
2005–2007 West Bromwich 60 (21)
2007–2011 Fulham 59 (12)
2010Celtic (leje) 9 (2)
2011Leicester City (leje) 7 (2)
2011–2014 Eskişehirspor 95 (28)
2014–2015 Catanzaro 12 (4)
Landshold
2003- Senegal 51 (9)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 6. april 2018.

† Kampe (mål).

Klubkarriere redigér

Opstarten redigér

Kamara begyndte sin professionelle karriere hos franske Red Star 93, før han skiftede til italienske Catanzaro i 1999/2000 sæsonen.

Hos Catanzaro spillede han 34 kampe og scorede ni mål, før større klubber fik øjnene op for ham, hvilket udmøntede i et skifte til Modena, hvor han spillede yderligere tre sæsoner bl.a. i Serie A.

Portsmouth redigér

I august 2004 var det tid til luftforandring, og Kamara skiftede det italienske ud med det engelske og Portsmouth for 2.5 millioner pund.[1] Kamara havde dog problemer med at slå til hos Pompey, og efter bare et år rykkede senegaleseren til West Bromwich Albion for 1.5 millioner pund.[2]

West Bromwich Albion redigér

Kamara fik sin debut den 13. august, 2005, og havde en udmærket periode i klubben, hvor især 2006/07 sæsonen blev det helt store gennembrud med 23 mål i alle konkurrencer, da WBA lå i den engelske The Championship. Samme år blev Kamara også udtaget til PFA Championship Team of the Year pga. hans flotte præstationer i ligaen, [3] og derudover blev angriberen også kåret til "Årets Spiller" i WBA.[4]

Fulham redigér

 
Diomansy Kamara i kamp for Fulham F.C.

Kamaras form fik i juli, 2007, Fulhams manager, Lawrie Sanchez, til at byde seks millioner pund for angriberen, og den 9. juli skiftede Kamara til Fulham i den engelske Premier League.[5] Kamara fik sin debut for Fulham den 12. august, 2007 i et 2-1 nederlag mod Arsenal, hvor han afløste David Healy i anden halvleg. På trods af begrænset succes i sin Fulham-karriere huskes Kamara især for at have scoret to mål på tyve minutter i en knald-eller-fald kamp mod Manchester City. De mål sikrede en 3-2 sejr på udebane og gav fornyet håb om, at Fulham kunne overleve i Premier League trods en plads under nedrykningsstregen. Fulham sikrede sig endnu en sæson i Premier League med en 1-0 sejr på udebane over Portsmouth på sidste spilledag.

Celtic redigér

Den 1. februar, 2010 blev Kamara udlejet til Celtic for resten af 2009/10 sæsonen, efter at være blevet degraderet til permanent bænkevarmer i Fulham[6].

Leicester redigér

Den 21. marts blev Kamara udlejet til Leicester fra The Championship for resten af sæsonen[7].

Eskisehirspor redigér

Kamara skiftede til Eskisehirspor i juni 2011 efter kontrakten med Fulham udløb[8].

I sommerpausen 2014 forlod han klubben efter kontraktudløb.

International karriere redigér

Kamara har spillet 51 kampe og scoret ni mål for det senegalesiske landshold.

Referencer redigér

  1. ^ "Pompey land new striker". BBC Sport. 20. august 2004. Hentet 25. maj 2007.
  2. ^ "Kamara seals £1.5m West Brom deal". BBC Sport. 26. juli 2005. Arkiveret fra originalen 11. september 2007. Hentet 23. april 2007.
  3. ^ "Ronaldo secures PFA awards double". BBC Sport. 22. april 2007. Arkiveret fra originalen 14. april 2008. Hentet 23. april 2007.
  4. ^ "Kamara wins Player-of-the-Year Award". West Bromwich Albion. 17. maj 2007. Arkiveret fra originalen 15. april 2012. Hentet 1. september 2007.
  5. ^ "Fulham sign Kamara from West Brom". BBC Sport. 9. juli 2007. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2008. Hentet 13. november 2008.
  6. ^ "Celtic sign Fulham forward". Ontheminute.com. 1. februar 2010. Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 1. februar 2010.
  7. ^ Kamara Joins Foxes On Loan Arkiveret 19. august 2011 hos Wayback Machine LCFC.com, 21 March 2011
  8. ^ "Fulham's Kamara joins Turkey's Eskisehirspor". People's Daily Online. 2011-06-25. Hentet 2011-06-26.

Eksterne henvisninger redigér