Diskussion:Øl
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. |
"At man dengang drak øl i stedet for vand var af hygiejniske grunde. Brøndvand kunne være dårligt, men hvis en ølbrygning var vellykket tydede det på at vandet var af god kvalitet."
Det spillede vel også ind at vandet blev kogt i forbindelse med brygningen? --Palnatoke 1. dec 2004 kl. 13:22 (CET)
- Lige præcis. Dette var netop den afgørende begrundelse, som det for eksempel kan læses her. Jeg har rettet dette i artiklen. --Feynman 27. juli 2007, kl. 14:50.
Jeg har et spoergsmaal: Hvad koster et oel i Danmark? Jeg rejser naest aar til Danmark og jeg vil gerne vide. Hvad koster det i en forretning og i en bevaertning? Tak for svaret, Laurentius fra Ungarn. 23. okt 2005 kl. 12:40 (CEST)
- Laurentius spørg på: http://thorntree.lonelyplanet.com/
I de seneste år er interessen for øl i Danmark vokset betydeligt, og udvalget af forskellige øltyper har været i kraftig vækst. Foreningen Danske Ølentusiaster anses for en væsentlig medvirkende årsag til dette. Gør de? I givet fald bør det nok fremgå, hvordan foreningen har medvirket. Indtil 2003 (hvor "ølfeberen" allerede så småt var brudt ud) var dens aktiviteter mig bekendt ikke så udadvendte, hvilket vel er en forudsætning for at påvirke verden. Jeg vil umiddelbart mene, at udviklingen er en generel tendens i tiden, der er blevet båret frem af bryggerier, barer og andre med interesse for øl, herunder også til en vis grad DØ. Men jeg kunne godt tænke mig en argumentation for, at DØ skulle have været "væsentlig medvirkende". --C960657 8. jan 2006 kl. 21:37 (CET)
- Det vil jeg give dig ret i. Danske Ølentusiaster har i hvert fald kun indirekte påvirket den voksende ølimport der klart udgør den største stigning i udvalget i detailhandelen. Jeg har også studset over at foreningens oprettelse fremstår som en 'milepæl' på højde ølgærens rendyrkning og pilsnerøllets opståelse. --Stork 8. jan 2006 kl. 22:43 (CET)
- At Danske Ølentusiaster har haft en væsentlig indflydelse på de seneste 8 års "Ølrevolution" kan man sagtens diskutere, for hvordan måler man egentligt indflydelse? Sagen er dog, at fagfolk i branchen selv peger på foreningen som havende afgørende betydning. På dette link kan man for eksempel læse Carlsbergs kommunikationschef udtale: "De har været fantastisk gode til at genskabe interessen for øl og løfte værdien af øl i folks bevidsthed. Ølentusiasterne har fået historierne tilbage i øllet, som jo er en stor del af vores kulturarv", mens en anden brygmester siger: ”Jeg synes, Danske Ølentusiaster har gjort et stort stykke arbejde, for at gøre opmærksom på øllet. De har lært, danskerne at de skal være nysgerrige og smage på andet øl end det, de drikker til daglig." En tredje brygmester er Niels Buchwald fra Aarhus Bryghus, som før han startede sit mikrobryggeri var produktudviklingschef hos Royal Unibrew. På sin hjemmeside skriver han ganske kort: "I 1998 stiftedes Danske Ølentusiaster. Denne forening har virkelig lykkedes med at sætte en dagsorden for øl." Helt samme budskab får man fra direktøren i Bryggeriforeningen, der samler hovedparten af de danske bryggerier samt fra stort set alle danske ølimportører (hvoraf jeg er så heldig at kende en del).
- Skal man gå lidt mere i dybden med analysen, skal man nok se på den mediedækning, foreningen fik i årene efter stiftelsen i 1998. Jeg var selv med i foreningen fra 1999, og allerede fra det år stødte man på foreningens navn overalt. Det var overalt i aviser, tidsskrifter og TV, og selv DR2 lavede en hel temaaften om øl i samarbejde med Danske Ølentusiaster. Foreningen har selv en (dårligt opdateret) liste over presseklip på hjemmesiden.
- Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at foreningen har haft afgørende betydning for den opblomstring i det danske øl, som vi har set. --Feynman 27. juli 2007, kl. 15:20.
Det er vist lidt en overdrivelse at 95% af alle øltyper er overgærede. Nu kan man jo inddele på flere måder, men hvis man bruger ratebeer.com's kategorier er der ca. 50 overgærede og 20 undergærede kategorier. Danske Ølentusiasters hjemmeside ale.dk har en liste på 20 overgærede og 8 undergærede øltyper. Hvis man skal sætte en procent på er en fordeling på 70/30 nok mere passende.--Thomas Thorsen 26. maj 2006 kl. 09:49 (CEST)
Det engelsk-sprogede wikipedia definerer 'Beer' (øl) som alkoholiske drikke brygget på stivelse og ikke destilleret. Dermed inkluderer de ting som fx Bananøl, Palmeøl og andre som traditionelt er blevet kaldt øl også herhjemme. 83.72.136.244 18. aug 2007, 20:43 (CEST)