Diskussion:Algoritme

Unavngivet redigér

Jeg er ikke helt enig i definitionen af algoritme. Det vil jo medfører at almindelige formler også er algoritmer og det er der næppe nogen der vil kalde formler for algoritmer. Se den engelske version for en bedre definition. Jeg mener også at en algoritme skal indeholde et gennemløb af samme beregninger, men med andre data. En simpel og kendt algoritme er den metode man bruger til at lægge 2 flercifrede tal sammen ud fra kendskabet til addition af etcifrede tal. Det samme gælder subtraktion, multiplikation og division.

Beskrivelsen af heuristik er jeg heller ikke enig i. En heuristik er en algoritme der giver et resultat til et optimeringsproblem; men der er ingen garanti for at resultatet er det optimale. Den første algoritme man støder på i optimeringsproblemer er simplex algoritmen. Denne algoritme garantere at give en optimal løsning(hvis man ser bort fra problemer med regnenøjagtigheden) og det er derfor ikke en heuristik.

Et eksempel på en heuristik kan tages fra det i artiklen nævnte rejsende handelsmands problem. Her kunne man fra en by simpelthen rejse til den nærmeste by,som man ikke har besøgt tidligere. Det er næppr nogle særlig god heuristik, og der findes altså også bedre; men mere kompliceret heuristikker for problemt.(Skrev Peter Lind Jensen (diskussion • bidrag) 27. jul 2008. Husk at signere dine indlæg.)

Unavngivet2 redigér

Der mangler at stå at der for NP-hårde problemer ikke er nogen _kendte_ algoritmer til at løse dem (ellers er der antaget at NP!=P). Derudover er det vel antagelser om at man ikke bruger en kvantecomputer, eller en parallelisme der forøges med input (fx. hvis man kan løse TSP med en masse kemiske/biologiske kæder). Og måske kunne der også nævnes at der er standsnings-komplette problemer.(Skrev 89.239.250.4 (diskussion • bidrag) 24. okt 2019. Husk at signere dine indlæg.)

Du vil ikke få utak, hvis du kan formulere det på en elegant og ikke alt for uforståelig måde. Det kan måske gøres i to trin, et overblik med den korte version og så en uddybning. Ditlev Petersen (diskussion) 25. okt 2019, 20:14 (CEST)
Tilbage til siden »Algoritme«.