Diskussion:Allerød Armadillos

Det er meget muligt, at artiklen omhandler noget, som brugeren selv er en del af, men jeg mener absolut ikke, at artiklen indeholder subjektivt indhold på nogen måde. Mht. relevans har den vel lige så meget relevans for en encyklopædi som alle de andre sider om flag football-klubber i DK, og lur mig om de ikke også er skrevet af et af deres egne medlemmer. --Niklasdj 26. nov 2008, 10:49 (CET)

At andre artikler heller ikke overholder normen om ikke at skrive om sig selv, er ikke et selvstændigt argument for at ophæve normen. Det væsentligste problem i artiklen er efter min opfattelse, at klubben med 10 medlemmer ikke er notabel. --Pugilist 26. nov 2008, 10:58 (CET)
Jamen, hvis du kan se noget subjektivt eller bias i artiklen, kan du da passende slette eller ændre det. Og jeg mener nu heller ikke, at du kan gøre det hele op i medlemmer. Hvis jeg f.eks. havde udeladt at skrive antallet af medlemmer, var den så ikke blevet slettet? Man skal simpelthen "belønnes" for at udelade informationer? --Niklasdj 26. nov 2008, 16:04 (CET)
Det kendetegner de gode artikler på Wikipedia, at de omhandler "noget", som anses som værende bemærkelsesværdig for en bredere kreds. En forening med et begrænset antal medlemmer vil sjældent være bemærkelsesværdigt. Det er imidlertid en god lakmusprøve, om der er en udenforstående, der finder det umagen værd at skrive om fænomenet, da det jo ofte viser, at fænomenet er bemærkelsesværdigt også uden for den den snævre kreds. Er der ingen uden for den snævre kreds, der kender til fænomenet, så er det ofte ikke notabelt, hvilket gælder uanset om antallet af medlemmer er oplyst eller ej. Et opslag på Google på "Allerød Armadillos" giver 0 (nul) hits, så jeg er nu blevet endnu mere overbevist om, at foreningen med 10 medlemmer ikke er notabel. --Pugilist 26. nov 2008, 19:11 (CET)
Hvor meget skal der så til, for at det er notabelt at skrive om en forening? --83.91.42.206 26. nov 2008, 23:56 (CET)
Tilbage til siden »Allerød Armadillos«.