Diskussion:Artig Verner

Taget fra skjult tekst i selve artiklen: "Hvem er den sabotør, der insisterer på at nogle sider ikke er værdige til Wikipedia pga. relevans? Hvis en person er kendt eller på vej til at blive det, så har jeg svært ved at se at vedkommende kan udelukkes pga. manglende relevans! Argumentér venligst på diskussionssiden, tak!" Skrevet af: Bruger:Daniel1974

Daniel, et argument kunne være at en simpel google søgning på "artig verner" ikke giver andre resulateter end dine artikler fra dansk wikipedia samt youtube og lignende hjemmesider hvor du/i har lagt jeres musik op (jeg går her ud fra at du har en relation til bandet, jvf. tidligere redigeringer). Det sår tvivl om hvorvidt Artig Verner er bare delvis kendte, og altså om de har relevans i en encyklopædi. Faktisk er det dig der bør argumentere for relevansen med henvisning til anden omtale i fx nyhedsmedier eller på hjemmesider.--LundenJensen 7. apr 2007 kl. 23:12 (CEST)
"Det sår tvivl om hvorvidt Artig Verner er bare delvis kendte, og altså om de har relevans i en encyklopædi." - og mit spørgsmål går på, hvornår er band - eller andre, for den sags skyld - er tilpas kendte til at optræde i en encyklopædi? En encyklopædi skal vel afspejle objektive fakta/en eksisterende virkelighed, så interesserede dermed har adgang til oplysninger omkring denne beskrevne virkelighed.
Det er da ikke irrelevant for Wikipedia, at have afklaret hvilke kriterier der lægges til grund for at artikler om personer m.v.? Og det er så blot dem, jeg efterlyser...
--Daniel1974 23. apr 2007 kl. 20:29 (CEST)
Først og fremmest er det en dårlig ide at skrive om sig selv: Wikipedia:Selvbiografier. Det mest relevante jeg kan finde om kriterierne for relevans er: Wikipedia:Kriterier for artikler. Spørgsmålet er vel om artig verner kan opfylde dette kriterie: "Har emnet almen interesse? Det behøver langt fra at have interesse for alle, men hvis artiklen kun har interesse for ens nærmeste familie, eller for det kvarter man bor i, kan det næppe kaldes almen interesse." Her kunne noget så simpelt som henvisning til omtale andetsteds jo bruges til at sandsynliggøre, at der er andre end din nærmeste vennekreds der har interesse i at læse om bandet.--LundenJensen 24. apr 2007 kl. 00:47 (CEST)
Tilbage til siden »Artig Verner«.