Diskussion:Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki

2. Verdenskrig Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt 2. Verdenskrig, et forsøg på at koordinere oprettelsen af 2. verdenskrig-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Japans flag Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Japan, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Japan-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
B Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Militær Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Artiklen Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 48, 2005.

Huskeliste for Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki: rediger · historik · overvåg · opdater

Opret huskeliste

Ikke længere blandt de 150 mest viste redigér

Slettet henvisning til mest viste artikler {{QA/Mest viste artikler}}, da den ikke er på top 150 længere.

Dødstals sammenligning redigér

"hen ved en million amerikanere var blevet dræbt i konflikten"
- omkring 300.000 amerikanere mistede livet - ikke en million. "Nogle historikere hævder, at amerikanske militærplanlæggere ønskede at fremskynde krigsafslutningen for at hindre Sovjetunionen i at besætte dele af Japan."
- hvorfor står dette punkt under Argumenter for angrebene Rune X2 29. nov 2005 kl. 10:10 (CET)

Millionen stammer fra den nynorske artikel. Spørg Bruger:Ranveig om kilder.
Hvorfor skulle den militære logik bag angrebene ikke stå under "argumenter for angrebene"? --Palnatoke 29. nov 2005 kl. 10:28 (CET)
Fordi det ofte bliver fremført som et argument mod brugen. Rune X2 29. nov 2005 kl. 11:19 (CET)
Argumentet er som følger: "Hvis japanerne skulle nedkæmpes alene med konventionelle midler, ville det tage lang tid. Russerne ville i løbet af denne tid kunne nå at besætte japansk område (Hokkaido). Derfor var det nødvendigt at fremskynde den japanske beslutningsproces." Hvordan skulle det kunne være et argument mod angrebene? --Palnatoke 29. nov 2005 kl. 12:00 (CET)
Fordi det indhylles i nogle konspiratoriske forestillinger om at amerikanerne blot kastede bomberne ud fra nogle imperialistiske intentioner om at beherske Japan i efterkrigstiden - og ikke som et valid og forventeligt angreb under en igangværende krig. Det forudsætter vi accepterer, at det at afskære russerne (allierede) fra at besætte japansk område, som et acceptabelt og attråværdigt mål der validerede så drastiske handlinger. Er der nogle der gør det? Rune X2 29. nov 2005 kl. 12:47 (CET)
Sovjetunionen gik først ind i kampen mod Japan den 8. august 1945 - altså to dage efter Hiroshima og dagen før Nagasaki. Og ja, der er faktisk folk, der ser sådan på det. --Palnatoke 29. nov 2005 kl. 13:05 (CET)
LOL Der er mange der har den opfattelse(inkl. Oppenheimer og Teller). Den kolde krig var på sin vis begyndt allerede inden krigsafslutningen. Truman ønskede en bedre forhandlingsposition overfor Stalin. Da Truman berettede om "Trinity" overfor Stalin var det i håbet om at Stalin ville tage sig i agt og ikke annektere store dele af centraleuropa. Stalin kendte imidlertid til bomben(grundet spionage) og den bedre forhandlingsposition udeblev. Det er ikke det eneste argument for at smide bomberne, men det er bestemt et af de vægtigeste. Se bl.a. Larsen: "Oppenheimer and the atomic bomb", BBCs doku: "The World at War" og de endeløse mængder af litteratur om emnet. Husk iøvrigt at USA o.a. var rede til at smide ikke bare to, men flere tusinde a-våben såfremt Sovjet forsøgte at angribe/besætte Europa eller dele af Europa. Om det er et acceptabelt og attråværdigt mål er svært at afgøre, men et flertal af det danske folketing(der var noget med nogle fodnoter men de ødelægger ej pointen)gennem hele den kolde krig var af den opfattelse. Konspiratorisk???? Tjoeee.. Snarere realpolitisk.

-Pietas

Flyet der bar uranbomben hed ikke Enola Gray men Enola Gay. 91.150.233.73 17. jun 2008, 21:20 (CEST)

Ja du har fuldstændig ret. Det var H2O der d. 20. februar ville vise hvor upålideligt Wikipedia er. Underlig ide - måske en opgave i et kommunikationsfag? --Med venlig hilsen Necessary Evil 17. jun 2008, 22:43 (CEST)

Jeg var på et museum i Hiroshima i 2007, hvor de havde ændret skilte med eksplosionens højde fra 580 meter til 600 meter, fordi det var mere præcis. Jeg kan se, at der også står 600 meter på den engelske side. Jeg er ikke så meget inde i hvordan Wikipedia, men ville lige nævne det... 2/2 2010 Mvh. Claus

kræft og misdannelser redigér

Jeg er klar over at dette emne, sammen med Chernobyl ol., kan være ret betændt, men udover en imponerende mangel til kilder i artiklen, er det ganske enkelt ikke korrekt at stråling fører til misdannelser i menneskeligt afkom. Følgende citat kommer fra FN's SCEAR rapport 2010:

»Unlike the studies on radiation-associated cancer, epidemiological studies have not provided clear evidence of excess heritable effects of radiation exposure in humans. The largest and most extensive study of this type was conducted using data on children of the survivors of the atomic bombings in Japan. No increase in the frequency of heritable effects was observed in that or any other human study. Therefore, these studies do not allow a direct estimate of any heritable risks of radiation exposure. Neither do they confirm that there is no risk of heritable effects, because detecting a small excess incidence associated with radiation exposure above a fairly high incidence in unirradiated populations is difficult. However, the results of those studies are helpful in that they can give an upper boundary for the estimate of any associated risk.«

Den kan findes her: http://www.unscear.org/docs/reports/2010/UNSCEAR_2010_Report_M.pdf

Lignende studier som WHO har samlet efter katastrofen i Chernobyl viser det samme. De udgav i 2005 et sammendrag fra bl.a. FN, IAEA, Verdensbanken og de 3 berørte lande. Det kan læses her: http://www.who.int/mediacentre/news/releases/2005/pr38/en/index.html

Igen er misdannelser ikke nævnt, men modsat konsekvenserne i Japan, har man registreret 4000 specielle kræfttilfælde i overlevende som var børn da ulykken indtraf. Af dem havde de 9 mistet livet i 2005 ifølge WHO. Desuden er en uforholdsmæssig stor del af de overlevende ramt af psykiske problemer og misbrug, som WHO forudsiger vil have langt større konsekvenser for de overlevende end strålingen vil.

Fælles for de 2 undersøgelser er en 0,5% forøget risiko for kræft i de overlevende befolkninger, men læg mærke til at dette gælder for dem der modtager strålingen, ikke deres afkom. Så der er heller ikke nogen direkte beviser for at risikoen for kræft nedarves, men da disse studier ikke er færdiggjort, kan det ændre sig i de kommende år.

Jeg skal ikke turde gætte på hvor indholdet til den danske artikel kommer fra, men jeg vil gerne argumentere for FN og WHO som pålidelige kilder på området. Det er jo heldigvis blevet sådan så flere og flere danskere bruger Wikipedia, og i takt med at det sker stiger kravet til artiklernes sandfærdighed. Jeg ville ikke have noget imod at gå artiklen igennem, tilføje kilder, og fjerne eller redigere indhold der ikke kan understøttes, men sandt at sige er det nok for stor en mundfuld for en nybegynder. Jeg ville ikke vide

-hvilket niveau jeg skulle skrive på
-om jeg kan inkludere korte engelske citater (ordlyden er i min mening meget vigtig at kommunikere ud, og der er altid risiko for at den bliver ændret ved en oversættelse)
-hvor meget der skal kunne understøttes af kilder
-hvad jeg skal gøre med der ikke kan understøttes af kilder (hvis noget, udover misdannelser)
-layout af siden

Hvis jeg kunne få lidt hjælp til det, ville jeg være taknemlig, og sikkert godt turde gå i lag med en revidering af artiklen, som ender med at den har kilder.

Mange hilsner NickyThomassen 11. nov 2011, 10:45 (CET)

-

Jeg er nu så småt gået i gang med at revidere og opdatere artiklen, og jeg vil gerne sige tak til Bruger:Medic for at hjælpe mig i gang. Der er dog to ting der står mig meget klart

  • Det kommer til at tage tid
  • Jeg kommer til at lave fejl

Derfor håber jeg på forståelse imens jeg arbejder på artiklen, og jeg håber også at der løbende vil blive kommenteret på det arbejde jeg laver, så der kommer en endnu bedre artikel ud af det. Jeg vil gerne på forhånd sige at nogle af de facts der knytter sig til artiklen er (meget) modstridende, bl.a. med dødstal på langt over det dobbelte af det jeg har skrevet i indledningen. Sandt at sige tvivler jeg på at vi nogensinde finder 'sandheden', så det er min hensigt at berette om flest mulige af disse modstridende facts på rette sted i artiklen. På den måde kan læseren selv følge op igennem kilderne.

Mange hilsner NickyThomassen 12. nov 2011, 17:52 (CET)

Revision indtil videre redigér

  • Introduktionen
  • info-boks

Mange hilsner NickyThomassen 12. nov 2011, 17:52 (CET)

Tilbage til siden »Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki«.