Diskussion:Caroline Seufert

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Tyskland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Tysklandrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kvinder, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kvinde- og feminisme-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

212.242.163.119 4. jul 2008, 12:56 (CEST)212.242.163.119 4. jul 2008, 12:52 (CEST)Sv.erik g. larsen 13. mar 2008, 11:09 (CET)Sv.erik g. larsen 12. mar 2008, 21:02 (CET)Caroline Seufert, Frederik VI’s ”veninde” i Wien.

Caroline Petronelle Seufert var født d. 29.nov.1795 i Heidelberg, og døde som 78 årig i 1873. Hende far Johann Seufert var som embedsmand ansat ved et militærhospital. Moderens navn var formodentlig Karoline Seufert.

Caroline opholdt sig Wien i 1815, hvor Europas mange fyrster og statsmænd ved Wienerkongressen forsøgte at rydde op efter Napoleonskrigenes hærgen i Europa. Her mødte hun mødte den danske Kong Frederik VI, som opholdt sig i Wien, med det formål, at bilægge striden med den svenske kronprins Karl-Johan. om en ratificering af Kielerfreden (1814).

Som tidligere allieret med Napoleon, var Kongen ikke særlig estimeret blandt standsfællerne i Wien, og måtte stort set overlade nødvendige forhandlinger til sine embedsmænd. Kongen benyttede derfor opholdet i Wien til flittigt at besøge byens seværdigheder, og gå aftenture i byen.

Hvordan Frederik VI mødte Caroline berette i andet afsnit om Caroline Seufert.

1ste afsnit

Kataloget fra udstillingen ”Den Dansende Wienerkongres – Spillet om Danmark” giver mange oplysninger, og beskriver forholdet mellem Kongen og Caroline meget diskret, dog at Caroline ved Kongens afrejse fra Wien blev omtalt af Wiens borgere, som ” Die dänischen Wittip”, den danske enke.

Og ved Frederik VI’s afrejse fra Wien d.30.april 1815 fik Caroline, som afskedsgave af Kongen, en livsvarig mdl. pensionsydelse på 100 hollandske dukater. Et beløb svarende til en højere embedsmands månedlige aflønning.

Nævnte katalog omtales tillige en efterfølgende korrespondance mellem Caroline og Kongen, bestående af 7 breve, sendt fra Caroline til Frederik VI. Brevene er i "Du"form og er som en familiekorrespondance, med oplysninger om Carolines nærmeste familie.(ikke anført: men dog kun et enkelt brev den modsatte vej).

Tillige nævnes Carolines særlige venskabsforbindelse med Kongens bankier, i Wien, Adam von Arnstein.

Videre oplyser kataloget, at Caroline i 1864 boede i et fashionabel kvarter, til hun i 1873 blev kørt over af en uindregistreret drosche og døde få dage senere af lungebetændelse. Ukykken blev undersøgt af politiet, dog uden resultat. Iflg. kataloget døde Caroline uden livsarvinger, og efter hendes begravelse, modtog den evangeliske kirke i Wien et større beløb..

Men da den sidste glücksborgske konge, Frederik 7, døde, udspillede sig imidlertid en speciel arvesag, da skifteretten nægtede at betale yderligere til Caroline. Da det efter en nærmere undersøgelse viste at hun endnu var i live, måtte en nedsat skifteretkommission, efter 13 måneders overvejelse, som endelig ”Afløsningssum” udbetale 42.500 rd. til Caroline Seufert. En sum som dengang svarede til to større landbrugsejendomme med besætning, inventar og alt tilliggende.

Kilde katalog: ”Danmark og Den Dansende Wienerkongres- Spillet om Danmark”

2afsnit

Den datidige lokale presse havde også en anden version.

”At Statschartollet måtte bøde for den højsalige Landsfaders erotiske Letsindighed”.

August de La Garde: ”Kongressen danser”

Offentligheden var dengang yderst forundret over Kongens generøse gavmildhed, og affæren i Wien vakte megen opmærksomhed i Europa.

Tysk film fremstillede da også i året 1928 en berømt film: "Kongressen Danser", med dengang kendte skuespillere, Willy Frisch og Lillian Harvey i hovedrollerne. Da Frederik VI som person imidlertid ikke lige faldt i tysk smag, blev og hovedrollen derfor ”overført” til den mere estimerede og smukke russiske Zar Alexander I.

Hvordan mødet mellem Caroline og Kongen fandt sted kan man kun gisne på. Men det siges at Kongen ikke kunne stå for Carolines tårer, da denne var i vanskeligheder og kunne risikere en ubehagelig straf af det østrigske hemmelige politi. Frederik VI tog derfo damen under sin kongelige beskyt-telse.

Den 18årige skønhed blev nu af Frederik VI indlogeret i en passende bolig, dog først efter at Kongen forgæves havde forsøgt damen indlogeret i palælignende omgivelser. Sammen gik parret endda på Redoutebal (Maskeradebal), og begge var snart kendt af alle byens borgere. Endda så berømt at hun hurtigt var udstyret med diverse øgenavne, dårlige såvel som gode. Selv tillod hun sig at kalde sig ”Die Königin von Dänemark”, men sidst dog benævnt som "Die dänische Wiittib" (den danske enke).

Blandt det bedre selskab fandt mange også meget behag i damen, og en fyrste gav endda sit besyv med ved at udtale: ”Det er den danske Dubarry. Jeg under hende ved Gud lov, at smage på kongressens muntre bord. Hun har fået et forgyldt søm i sit Livshjul”.

Frederik VI overøste Caroline med gaver, og lod tillige en maler forevige damen, og historien om den smukke ”grevinde” nåede hurtigt til Danmark, hvor man forventede, at damen ville komme til landet, og at Kongen nu ville udskifte sin nuværende maitresse, Fru Dannemand.

se Frederik VI. Fru Dannemand

Men Frederik VI’s donation, en obligation, blev vel at bemærke først behørigt underskrevet den 18.marts 1815, to dage efter Kongens afrejse. Endda på en wiensk politistation, og under overværelse af Frederik VI's personlige banquir.

Navnet på modtageren blev ikke anført men teksten lød iflg.Wiens hemmelige politi (forkortet): ”Fra den afrejste danske konge, bliver som denne tidligere har aftalt, at hans Maitresse, en Wienerinde, sikres en livslang pension på 600 til 1200 floriner i østrigsk mønt. Dette fruentimmer, der kaldes ”den danske enke” kan træffes i Lemonadehytten, som folk almindeligvis besøger.

Ifølge forfatteren August de La Garde tilhørte Caroline Seufert det såkaldt ”Lette Kavaleri”, men i sin bog beskriver han også, hvordan Wien under kongressen var invaderet af allehånde folk. ”Og netop på grund af kongressen havde byen erhvervet en Nimbus, som lang overgik alle andre Hovedstæder. En by hvor alle søgte efter underholdning eller rigdom, og en by hvor selv damer, som gemal-inder, fyrstinder m.fl., til de mindst respekterede søgte at få mest muligt ud af festlighederne, og hvor såkaldte ”Kurtisane Hof dannede rammen om steder, hvor både politik og erotik gik flinkt tilsammen.”

Caroline Seufert blev begravet d.3.maj 1873 på Matzliensdorf Kirkegård..

Det formenes at Caroline blev gjort gravid af Frederik VI, og i 1816 fødte en datter, Frederikke Marie Krogh. Denne bar sit efternavn efter dronningens adjudant Gerhardt Krogh, og boede først i Nyboder, men levede og døde i 1898 i Svendborg.

Kilde katalog til udstillingen: ”Danmark og den dansende Wienerkongres” Georg Nørregaard: ”Danmark og Wienerkongressen” Kilde: Forlaget Askholm: ”Danmarks kgl. familier i 1000 år”. Kilde: August de La Garde: ”Kongressen danser”.. Kilde: Svend Erik Georg Larsen: ”Slægtsforskning og Guldalderens Dæknavne” Kilde: Rettelser vedr. ”Slægtsforskning og guldalderens dæknavne” vedr. især sidste afsnit er fremsendt til biblioteker med offentlig adgang til bogen i sept. 2007. Svar fra Det kgl. Bibliotek om modtagelse foreligger