Diskussion:Danmark-Norge

Aktive diskussioner
Norge Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Norge, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Norgerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Artículo bueno-blue.svg Artiklen Danmark-Norge er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Emblem-star.svg Artiklen Danmark-Norge har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 28, 2013.

Stock post message.svg Huskeliste for Danmark-Norge: rediger · historik · overvåg · opdater
  • Illustrationer - i det mindste af personer (svar: det ser jeg meget gerne)
  • Overvej brugen af kursiv i de forskellige afsnit. (svar: kursiv modsvarer skoletidens understregninger. Det er nøglesætninger)
  • Gennemlæsning mhp. entydige artikelhenvisninger (herunder eliminere flertydige og omdirigeringer)
  • Husk: Link kun første gang
  • Bjergværksdrift? Hedder det ikke minedrift? (svar: Nej: [1], [2])
  • Måleenheder:
    • "i 1733 i alt 1.081 fartøjer med 11.884 kml" - hvad er kml? svar: kommercelæst
    • "norske handelsflåde, der 1792 talte omkring 860 skibe med i alt 110.000 t" - tons eller tønder? (svar: tønder)
    • Ved brug af gamle måleenheder, kan man med fordel skrive nutidig måleenhed i parantes (svar: hellere som en note)
  • Enorme citater i afsnittet "Norges stilling i rigsfællesskabet". Er de nødvendige? Noget kan måske placeres på Wikiquote eller Wikisource? (svar: man skal ikke have studeret norsk historie i dansketiden ret meget for at opdage, at spørgsmålet om Norges stilling er hovedspørgsmålet - og dette er fortrinsvis et forfatningsspørgsmål. Emnet er ret ømtåligt, og i saglighedens interesse er citaterne uomgåelige)
  • Tilsvarende kan man måske placere nogle af de eksterne henvisninger på Wikisource? svar: helst ikke, der er tale om on-line artikler

Så skulle den ged være barberet. --|EPO| COM: 4. feb 2010, 02:06 (CET)

Hermed nogle svar tilføjet dine spørgsmål.--Rmir2 4. feb 2010, 18:37 (CET)
Denne diskussionsside bliver automatisk arkiveret af Dawikibot. Se mere på Skabelon:Autoarkiv.
Seneste opdatering: 09. Mar 2018 05:30

Uden at antyde at artiklen indeholder urigtigheder, vil jeg mene at man let kan få et skævt indtryk af nordmændenes rolle i den dansk-norske flåde. Der var uden tvivl mange norske blandt flådens mandskab, men søofficersuddannelsen var vistnok i praksis åben for officerssønner (som i meget ung alder gik i faderens fodspor som kadetter). De samme navne (Bille, Krieger, osv.) går hele tiden igen.

At gøre Niels Juel til en slags nordmand er betænkeligt. Han synes ikke at have været norsk af afstamning; men moderen var (tilfældigvis) i Christiania da hun barslede med ham. Derimod var Tordenskjold norsk; men hans karriere var helt eksceptionel.

Sebastjan 30. juni 2005 kl. 08:25 (CEST)



Hvad hed en person fra Danmark-Norge? En dansk-nordmand, eller? 83.91.110.121 21. feb 2006 kl. 12:08 (CET)

Begrebet Danmark-Norge er en politisk betegnelse, men landene blev set som to lande, men med en fælles konge. Så folk fra Danmark blev betegenet som danskere, og Norges befolkning som nordmænd. Kasper Holl 23. feb 2006 kl. 21.11 (CET)

Hvad var Hans Egede så, Dansk eller norsk ? Jeg har skrevet dansk-norsk.--Lena Dyrdal Andersen 16. maj 2010, 16:51 (CEST)

Hans far var dansk født, moderen norsk født, så han har vel følt sig som lidt af hvert. Af fødsel var han nordmand men undersåt under en dansk konge, hvis overherredømme han støttede sig til i sin virksomhed. Måske var han blot så stor, at han rækker til både dansk og norsk anerkendelse. Måske var han først og fremmest kristen og missionær. Folk, der har et ben i hver lejr, føler sig ofte som lidt af hvert.--Rmir2 16. maj 2010, 18:50 (CEST)
Undersøgelser har vist at hvis den ene af forældrene er dansker og barnet vokser op i Danmark så er der ingen forskel på danskheden. Så jeg tror at han var meget norsk. Jeg mener at have set at historikere bruger ordet dansk-norsk om personer og andet fra den tid. Hvis man har gjort noget andet vil jeg sige at man måske har været lidt nationalistisk? Det er fint at bruge dansk-norsk fordi det giver opmærksomhed til det faktum at der var et rige der hed Danmark-NOrge på den tid og det betød en hel del for mange ting op til idag. F.eks. øerne i Nordatlanten. Så tjah. Hans Egede. han var vel nordmand men det at han boede i Danmark-Norge var vigtigt. Altså var han dansk-norsk. Så Kasper Holl har ret i at det har været sådan men sådan behøver det ikke at fortsætte med at være.--Lena Dyrdal Andersen 17. maj 2010, 00:44 (CEST)

Jeg er enig med dig i dine synspunkter.--Rmir2 17. maj 2010, 11:37 (CEST)

Norges stilling i rigsfællesskabetRediger

Jeg tar sjansen på å skrive på norsk (riksmål) og antar at det blir tilstrekkelig forstått av eder dansker! Jeg er videre oppmerksom på at dette emnet har blitt diskutert tidligere (Arkiv 3), og lager en ny overskrift selv om det kanskje skulle være lagt under de tidligere overskriftene.

Dette avsnittet innledes med Norge var og forblev et selvstændigt rige gennem hele rigsfællesskabet med Danmark. Dette og resten avsnittet må forstås som et idealisert glansbilde av den faktiske situasjon Norge var i under tiden i riksfellesskapet med Danmark. Landet hadde "på papiret" suverenitet og egen grunnlov, men det hadde etter 1536 ingen egne styringsorganer, og all makt ble som kjent samlet hos kongen i København fra 1660. Sentralstyringen av Norge skjedde altså fra København, alle skatter ble utskrevet fra København og militærvesen var overordnet organisert fra København. De største norske naturrikdommer som kobber fra Røros og sølv fra Kongsberg gikk i stor grad til København. På lokalt plan ble de norske len, fra 1662 amt, mer eller systematisk tildelt dansk(/tysk)-fødte embedsmenn. Kirkens liturgi var etter reformasjonen dansk, og senere ble folkeskolespråket dansk. Dette er ingenlunde noe forsøk fra min side å underbygge den såkalte 400-årsnatten, men at det i praksis var en bevisst og langsiktig innordning av den norske riksdelen under det danske styret kan ikke underslås. Jeg oppfordrer følgelig at dette avsnittet gis en mer nyansert fremstilling av Norges stilling, dvs. underordnede stilling i riksfellesskapet. --Eivindgh (diskussion) 24. mar 2014, 14:52 (CET)

Afsnittet, du henviser til, har et udpræget juridisk præg. Det er Norske Lov fra start til slut. Du kan mene, at det er et glansbillede, men jeg er ikke enig i den vurdering. Ser vi på almuen, så var vilkårene for bønder og fiskere stort set de samme. Det norske borgerskab nød i høj grad danske kongers opmærksomhed og fx Christian 4.s støtte. Mange norske byer fik privilegier (du kender sikkert "Norsk byhistorie. Urbanisering gjennom 1300 år", som giver et glimrende indblik i dette). Som artiklen beskriver, støttede danske konger aktivt Norges erhvervsmæssige udvikling. Det er rigtigt, at der var en stor norsk handel på Danmark - forøvrigt også dansk handel på Norge - men der var sandelig også norsk handel på andre lande fx England og Holland. Ligeledes var der parallelle muligheder for karriere: i Danmark fx norske Tordenskjold, Ludvig Holberg og Christian Colbjørnsen, men der er langt flere. De eneste, der ikke nød godt af rigsfællesskabet, var den norske adel, men mon ikke mangen dansk bonde og husmand gerne havde set den danske adel stækket på samme vis? Hvis jeg læser Rolf Fladby: "Hvordan Nord-Norge ble styrt", finder jeg flere embedsmænd med formodede norske navne (Jon Teiste, Tord Rodt, Oluf Sjursen). Jeg har - hidtil forgæves - på norsk wiki efterlyst nogen, der ville udvide den norske artikel og eventuelt supplere med aspekter, som også ville kunne bruges i den danske artikel. Norsk historieskrivning er beklageligvis ikke tilgængelig på internettet, så jeg har trukket flest mulige veksler på den norske litteratur, jeg havde stående på hylden, da jeg skrev artiklen. Men der kan sikkert findes andre aspekter end dem, som nu er omtalt. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 24. mar 2014, 17:59 (CET)
Tilbage til siden »Danmark-Norge«.