Diskussion:Danmarks ekspansion efter 1864

Det ligger mig fjernt at brokke mig over oprettelsen af historiske artikler, men indholdet her vil jo være delvist at finde i Nyeste tid i Danmarks historie. Hvis vi skal have begge artikler, skal der ihvertfald linkes mellem dem. Og man bliver nødt til at være opmærksom på eventuelle forskelle mellem de to artikler, så vi ikke har modstridende oplysninger. --Heelgrasper 28. jun 2006 kl. 21:20 (CEST)

Jeg opdagede først problematikken i dag, desværre, jeg vil kigge på dem i den nærmeste fremtid. Jeg forestiller mig at indholdet i Nyeste tid i Danmarks historie efterhånden pga længde kan splittes op i to artikler, fx før og efter 1. verdenskrig. --Ktp72 30. jun 2006 kl. 11:42 (CEST)
Har omdøbt artikel og lavet link fra og til Nyeste tid i Danmarks historie, hvorvidt de er modstridende har jeg ikke nærlæst på detaljer, til Heelgrasper: tak for påmindelsen godt der er nogen der er vågen. --Ktp72 21. jul 2006 kl. 23:21 (CEST)

Jeg forstår ikke helt artiklens titel - der er da i hvert fald ikke tale om en territorial ekspansion - og hvad menes der med sætningen "og om hvordan det vi i dag forstår som Danmark blev grundlagt" jeg mener, hvad er det vi forstår idag? Jeg vil foreslå, at artiklens indledning bliver skrevet om--Lcl 23. jul 2006 kl. 01:14 (CEST)

jeg er enig i at indledningen skal udbygges meget (det må ske ved lejlighed, hvis ingen kommer mig i forkommet) mht ekspansion hentydes der til den økonomiske, teknologiske og kulturelle ekspansion DK gennemløber efter 1864, efter dette nederlag opgives den gammeldags territoriale ekspansionslyst nærmest totalt (sønderjylland genindlemmes dog efter at være serveret på et sølvfad, mens resten af slesvig afvises under lignede opstændigheder) efter 1864 opstår følelsen af DK som en småstat, der må klare sig på danskernes gode hoveder og ikke deres muskler. 1864 er et vendepunkt i opfattelsen af hvordan DK skal ekspandere.
mht. DK som vi kender det i dag: efter 1864 talte næsten hele landets befolkning udelukkende dansk, den nationale historieskrivning med fokus på det særligt danske begynder her, dvs det er nationalstaten DK's historie som fremover skrives og ikke kongerigets historie. Samtidigt kommer landsdelene i højere grad til at hænge sammen pga teknologi, og de forskellige dialekter (som uden problemer ville kunne karateriseres som selvstændige sprog) nærmer sig hinanden, dvs rigsdansk udvikles; jylland blev først nu en integreret del af DK sammen med øerne, før da var fokus i jylland i højere grad rettet mod hamburg end københavn.--Ktp72 24. jul 2006 kl. 22:16 (CEST)


Misvisende overskrift, problematisk artikel redigér

Den eneste danske ekspansion after 1864 var genforeningen med Nordslesvig, og den omtales slet ikke i denne artikel.

Begrebet "kulturel/økonomisk ekspansion" er noget som kun bruges af specialister, og endda kun af nogle af dem. For alle andre betyder ekspansion en territorial ekspansion. Jeg kan ikke se hvordan de træk, som artiklen nævner, er særdanske. I de fleste europæiske lande havde man økonomisk vækst, udvikling af landbruget, større national bevidsthed, politisk centralisering osv. Når man prøver at gøre det til noget særdansk, er det lidt af en 1864-myte.

Rigsdansk er IKKE udviklet efter 1864, man havde et "dannet talesprog" som de højere klasser talte allerede fra 1700-tallet. Og dialekterne døde ikke ud i perioden 1864-1920, men først fra 1950'erne (i forskellig grad alt efter landsdel, naturligvis, jeg taler klassisk dialekt og er født i 1975).

Det virker som om artiklens hensigt er at bevise tesen om "dansk ekspansion efter 1864". Artiklens indhold er interessant nok, men det er for meget et essay og passer derfor ikke til Wikipedia. Indholdet bør gøres mindre luftigt, mere konkret og flettes ind i andre artikler om dansk historie, økonomi og identitet. --Casper 12. mar 2008, 22:12 (CET)

Sammenskrivning redigér

Den brugbare information fra denne artikel bør skrives ind i artiklen Danmarks historie (1848-1901) - hvor informationen mangles. mvh. --Ktp72 24. okt 2008, 15:27 (CEST)

enig! --Lindberg 25. feb 2009, 17:36 (CET)
Helt rigtigt. Som nævnt på denne side er hele konceptet, at danmark ekspanderede efter 1864 ret luftigt. Danmark som geografisk område har kun blevet mindre ("tab" af island osv) Jack Bornholm 27. feb 2012, 20:04 (CET)
Tilbage til siden »Danmarks ekspansion efter 1864«.