Diskussion:Den store recession

Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Ekstra tekst redigér

Indsat tekst fra artiklen om subprime lån - giver måske mere mening her, hvis det overhovedet giver mening (Jeg hælder mest til det sidste!)

Den 22. februar 2008 blev den britiske bank Northern Rock overtaget af den britiske stat.

I marts blev likviditeten hos finansgiganten Bear Stearns så kritisk, at JPMorgan Chase, et af USA’s største finanshuse, tilbød en overtagelse til 2 US$ pr. aktie, 10 % af aktieværdien få dage før.

Den 7. september 2008 blev de to amerikanske boliglåns-giganter Fannie Mae og Freddie Mac, som tilsammen ejer eller garanterer lån til en værdi af 5.300 mia. US$ (Det er ca. 25 gange mere end Northern Rock og 600 gange mere end Roskilde Bank), overtaget af den amerikanske regering, og den 15. september 2008 indgav den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers, efter at have tabt 3,9 milliarder US$. fra juni til august og 6,6 mia. US$ i år, konkursbegæring. [1][2]

Den 25. september 2008 blev det meddelt, at USA's hidtil største bankkollaps var en realitet, efter at Washington Mutual var overtaget af statslige myndigheder og funktionelle dele videresolgt til JPMorgan Chase.--Peter Andersen 2. nov 2008, 13:09 (CET)

Kan ikke indsættes som samlet afsnit, men en omtale i de relevante afsnit synes jeg er ok. --MGA73 16. nov 2008, 22:53 (CET)
  1. ^ Lehman shake-up as losses mount - BBC News, 10. september 2008
  2. ^ - Lehman Bros files for bankruptcy -BBC News, 15. september 2008

Ejendomsspekulation mangler redigér

Det forekommer mig, at denne artikels indledende forklaring er misvisende. Den egentlige grund til krisen er de forudgående ejendomsspekulationslån, som amerikanske (og blandt andet tillige danske og estiske) finansvirksomheder formidlede. Da det viste sig, at den for disse lån formodede sikkerhed i fast ejendom var uforholdsmæssigt overdrevet, faldt værdien af den faste ejendom og derved blev den sikkerhed, som disse udlån hvilede på, også undergravet (situationen har visse ligheder med grundspekulationsfeberen 1926 i Florida). Derved mistede mange finansinstitutter store beløb, og en del kom ud i regulære solvensproblemer. Disse tab ramte de almindelige værdipapirinvesteringer (herunder den spekulationsprægede del) og medførte almindelige værdipapirfald. Disse fald har haft en afsmittende virkning på resten af samfundsøkonomien og medført, at virksomheder har foretaget indskrænkelser og afskediget folk, hvorved ledigheden er noget forøget. Desuden er tilfælde af svindel (pyramideskemaer og lignende) kommet for dagen.--Rmir2 21. dec 2008, 17:38 (CET)

Dette emne ser til gengæld ud til at være dækket i artiklen Finanskrisen 2007-2008. I det hele taget var en sammenskrivning af de to artikler måske en god idé, for de handler vel dybest set om det samme? --Saddhiyama 22. dec 2008, 12:02 (CET)

Til --Saddhiyama: Jeg er enig i, at en samlet artikel om denne krise ville være en bedre løsning.--Rmir2 23. dec 2008, 16:19 (CET)

Hvis I ser på den engelske Wikipedia, så er der tale om 2 forskellige artikler. Siden jeg oprettede den om den økonomiske krise, er artiklen på den engelske wikipedia blevet flyttet til et nyt navn. Tanken var, at artiklen om den økonomiske krise skulle være en overartikel om hele den økonomiske udvikling, hvor der kunne være uddybende artikler om fx krisen på de finansielle markeder.
Jeg mener ikke man kan skyde skylden på de høje ejendomspriser. I mine øjne har olieprisernes himmelflugt osv. også spillet en rolle. --MGA73 23. dec 2008, 19:10 (CET)

Til --MGA73: Der er for mig ingen tvivl om, at de risikable lån på det amerikanske boligmarked er den vigtigste enkeltårsag til den krise, der startede her (jvf. mine bemærkninger oven for). Der kan næppe heller være tvivl om, at intern boligspekulation har været stærkt medvirkende til det gennemslag, krisen har haft i Danmark (og i Estland, hvor de to største banker, Swedbank og SEB, har lidt gigantiske tab), mens der for andre landes bankers vedkommende nok så meget er tale om det tvivlsomme (lad os bare her kalde det uansvarlige) engagement i Amerika, der har bragt disse i uføre. Udlånene har iøvrigt samtlige elementer i en klassisk spekulationsboble og er endt på samme måde, som altid. Oliepriserne har højst været medvirkende (eller snarere følgen) af inflationen. Når folk sløser med pengene, er det lettere at sætte priserne op.

Det om det. Jeg vil foreslå, at du overvejer hvilken løsning, du finder bedst: sammenskrivning eller fortsat adskillelse. Jeg vil ikke afvise, at begge løsninger har sine fordele (og ulemper).--Rmir2 23. dec 2008, 20:19 (CET)

Tilbage til siden »Den store recession«.