Diskussion:Destilleret vand

Citat Det er en OM'er - isotonisk saltvand anvendes til intravenøs brug, hvorfor skal dampstrygejern have destilleret vand? Citat

Hvis du ved noget om isotonisk saltvand (hvad er det?), så må du da gerne tilføje det til artiklen. Begrebet WFI kender jeg fra den engelske wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/WFI), hvor det der antydes at der er tale om destilleret vand (kan da godt være man tilføjer salt bagefter?). Desuden har jeg set det på følgende gruppe:

http://groups.google.com/group/dk.videnskab/browse_thread/thread/87340d568316e05e

...omend jeg godt kan se det bekymrende i at det omtales som VFI (Vater For Injektion).

Det er altid en god ide at anvende destilleret vand til tøj (strygejern) for at undgå forkalkninger, men jeg har ingen ide om hvorvidt der bare er tale om flueknepperi / paranoia. Jeg kender intet til strygejern og jeg har ikke selv skrevet at man skal bruge destilleret vand til disse (man behøver heller ikke anvende destilleret vand til bilbatterier eller kontaktlinser - men det er dumt at lade være. )

Jeg ser dog ikke noget retfærdigt i at lade siden være "faglig ukorrekt". Specielt ikke når folk med den nødvendige fagkundskab (læger, sygeplejesker og folk der ved noget om at stryge tøj) skal forventes at vise interesse for en side med kategori Kemi og Vand.

--Trafikselskabet 23. jan 2009, 01:26 (CET)

En lille kommentar til den med strygejernene, som jeg også studsede lidt over på seneste ændringer. Det er ikke længere et must at bruge demin. vand, men det var det altså for bare 15 år siden. Men ej heller udviklingen af strygejern står stille.--Brandsen 23. jan 2009, 01:30 (CET)
Hele artiklen jonglerer nonchalant rundt med begreberne destilleret og demineraliseret vand, som om de var synonymer. Man skal forestille sig et flow chart:
Postevand er relativt billigt og man kan drikke det, lave mad i det, vaske sig i det, vande have... Postevand er fyldt med ioner der tilkalker vandhaner mm. og der er også bakterier og svampesporer i, normalt i ufarlige koncentrationer. Dette gælder ikke varmt postevand, da bakterier og amøber kan dele sig til kedelige værdier, f.eks. Legionella pneumophila. Nogle undersøgelser viser at koldt postevand er sundere end rent vand, måske fordi immunsystemet holdes i ørerne, måske fordi mineralerne optages - jeg ved det ikke.
Demineraliseret vand har et forsvindende lille indhold af ioner og tilkalker ikke vandrør o.lign. Oftest er demineraliseret vand ionbyttet vand, hvor ionbytteren har en stor overflade og mange hulrum i. Dette øger væksten af mikroorganismer til sundhedsskadelige værdier. Demineraliseret vand anvendes bl.a. til anlæg der opvarmer vand, for at undgå kedelsten. Ved dampturbiner på kraftværker, i damplokomotiver, (dampstrygejern) kan man spare mange penge på ikke at skulle afkalke kedler, derudover vil tynde kalkaflejringer isolere kedlen og kræve mere opvarmningsenergi og endelig kan kedler sprænges pga. uens opvarmning, dårlig afkøling osv. Hvis bakterier ikke er problematiske anvendes demineraliseret vand.
Destilleret vand fremstilles ved at omdanne vandet til damp vha. kogning for derefter at rekondensere dampen til rent vand. Dette kan gøres flere gange for en højere renhedsgrad. Ionerne er opløst i det flydende vand og følger ikke med dampfasen, bakterierne dør og bliver i restproduktet. Bakteriesporer er hårdføre og kan i luftbåren fase følges med dampen. Derfor kan enkelt destilleret vand være usundt, afhængigt af råvandet. Destilleret vand kan fremstilles af demineraliseret vand. Destilleret vand er væsentligt dyrere end demin. vand, så derfor anvendes det kun hvis det er nødvendigt. Syge og tilskadekomne har typisk et overbelastet immunsystem, så derfor skal intravenøst vand være uden bakterier, amøber, svampesporer og vira. Livet opstod i havet så derfor indeholder vores celler saltvand. Ferskvand vil trække salt ud af cellerne og i værste fald give et hyponatriæmisk chok. Destilleret vand iblandet 0,9 % NaCl giver isotonisk saltvand; dette er ideelt til indsprøjtninger, sårrensning, opbevaring af organer, øjenskylning og kontaktlinser. At skrive at vandet er rent, når der er salt-ioner i, er lettere misvisende.

Som et supplement til destilleret vand, kan man filtrere vandet med nanofiltre. Bakterierne kan ikke passere nanofiltrene og kan også give destilleret vand en ekstra renhedsgrad.
Mange folk tror at kogt vand er bakteriefrit, men vand koger ved 100 °C hvor en del bakteriesporer overlever. Vandet skal koges ved 121 °C, a la de autoklaver kirurgiske instrumenter steriliseres i.
Hvad bilbatterier kræver aner jeg ikke, nogle bakterier boltrer sig i svovlsyre så måske er destilleret vand nødvendigt. Demineraliseret vand kan steriliseres med UV-lys til drikkekvalitet, med en flad smag. --Med venlig hilsen Necessary Evil 23. jan 2009, 15:43 (CET)
Tilbage til siden »Destilleret vand«.