Diskussion:Domprovst

Ifølge ODS er stiftsprovst og domprovst ikke det samme. Det bør derfor præciseres, hvornår de evt. blev det samme.--Heelgrasper 9. dec 2005 kl. 18:50 (CET)

Ordbog over danske sprog bygger på, at den pågældende "provst" faktisk varetager tre embeder samtidigt.

  • Som "stiftsprovst" er han/hun biskoppens stedfortræder (eller suppleant) i HELE stiftet.
  • Som "domprovst" var han tidligere leder af domkapitlet. Med moderne sprogbrug er "domprovsten" nu den ledende sognepræst ved domkirken.
  • Som "almindelig provst" er hun/han leder af det provsti, der består af domkirke-byen og de omkringliggende landsogne. (Dog er der kun bysogne i provstiet, hvis domkirken ligger i en meget stor by).

I tiden 1536-1958 konkurrede de to titler med hinanden, således at flertallet af tjenestegørende provster ved domkirkerne brugte den ene titel, mens een eller to "særlinge" brugte den anden titel.

I 1958 besluttede kirkeminister Bodil Kock, at betegnelsen stiftsprovst skulle udfases.

I håndskrifterne fra Middelalderen var "ærkedegn" den almindelige betegnelse. For ikke at forvirre læserne, så er ærkedegn som regel "oversat" til domprovst eller stiftsprovst i nyere værker om Middelalderen.

KONKLUSION: Siden 1536 har domprovst og stiftsprovst (i praksis) været eet og det samme. Sallingboen 13. dec 2005 kl. 13:59 (CET)

Uden at have efterset mine kilder mener jeg at vide følgende: Ved reformationen i 1536 ophævedes "Roskilde bispestol", og betegnelsen "Roskilde stift" erstattedes af "Sjællands stift" med "Sjællands biskop" som overhyrde. Biskoppen residerede i København i bispegården over for Frue Kirke. Denne blev anvendt til visse højtidelige funktioner – simpelthen fordi Roskilde med datidens transportmidler lå for afsides. Ikke desto mindre var Roskildekirken stadigvæk stiftets domkirke. Her var en domprovst, medens der ved Frue Kirke var en stiftsprovst (jeg mener endnu at kunne huske stiftsprovst Brodersen). I 1922 blev Sjællands stift delt i "Københavns" og "Roskilde stifter". -- Sebastjan 13. dec. 2005 kl. 14:10 (CET)
Tilbage til siden »Domprovst«.