Diskussion:Espingol

Militær Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

I Salmonsens er beskrivelsen mere flertydig end her:

Espingol (fr. espingole ell. tromblon), 1) et gammeldags Haandskydevaaben, d. s. s. Blunderbøsse; 2) et Skydevaaben, der kunde udskyde fl. Kugler hurtig efter hinanden, idet det ene Skud var sat ind i Løbet oven paa det andet og tændtes enten ved fl. Fænghuller ell. fra Mundingen af; i sidste Tilfælde havde Kuglen saa stort Spillerum, at Ilden kunde forplante sig til den bagvedværende Ladning, der var adskilt fra Kuglen ved en faststampet gennemboret Prop; saadanne E. skal allerede være blevne benyttede mod Tyrkerne i 15. Aarh. Senere blev Paatændingen af Ladningerne forandret, uden at det dog lykkedes at gøre den paalidelig, hvorfor E. ikke fik nogen varig Bet. 3) En Slags Orgelskyts, konstrueret af Danskeren Schumacher i Beg. af 19. Aarh., er sammensat af fl. Espingolløb, der er anbragte paa en Slags Lavet; Paatændingen sker fra Mundingen, og Ilden forplanter sig gennem en fin Aabning i Projektilet, der er fyldt med en langsomt brændende Sats; E. blev formerede i Batterier og brugtes ogsaa til Søs; de fandt Anvendelse i Kampene om Sønderjylland og vakte ved deres Fremkomst en ikke ringe Opsigt, men kom ikke til at spille nogen nævneværdig Rolle hverken i Felttogene ell. som Grundlag for en videre tekn. Udvikling, idet Nutidens Mitrailleuser. (Maskingeværer) snarere maa siges at have deres Oprindelse i de moderne Magasingeværer. Orgelskytsets Konstruktion indeholder ikke noget Princip, der var egnet til en videregaaende Udvikling; der kunde vel, naar flere Løb tændtes paa een Gang, opnaas en efter Datidens Forhold særdeles stærk Ildvirkning; men naar Ilden var sat i Gang, kunde den ikke standses, før det sidste Skud var affyret, og Pjecen kunde saaledes ikke flyttes fra sin Plads for at bruges paa en anden, og naar den var skudt læns, medførte den omstændelige Ladning af Løbene, at Pjecen var ubrugelig i længere Tid.

I denstoredanske har man valgt en anden betydning end her. --Palnatoke 4. dec 2009, 11:46 (CET)

Jeg er bange for, at denne artikel er ret meget ved siden af. Bruun-Rasmussen havde en artikel om espingolen og det er slet ikke det, der beskrives i denne artikel. Espingolen er en skandinavisk opfindelse, en forløber for mitrailleusen. Billedet forestiller vist det, som englænderne kalder en Blunderbuss. Bruun-Rasmussen og Den Store Danske svarer til, hvad jeg erindrer at have læst i Våbnenes historie (det var for at kontrollere min erindring, at jeg havnede her). Men selvfølgelig burde en våbenhistoriker skrive en ny artikel. til Bruun-Rasmussen Det kan være, jeg kigger på den en dag, frisk mod, Antonius!
Ditlev Petersen (diskussion) 18. mar 2013, 21:01 (CET)

Burde ikke linke til Blunderbuss (og tilsvarende andre) redigér

Espingolen har intet med en blunderbuss (muskedonner) at gøre.

RhoDaZZ (diskussion) 20. mar 2015, 11:06 (CET)

Tilbage til siden »Espingol«.