Diskussion:Europeana

Kommentar til materialefordelingen 2015 redigér

Hvis man sammenligner fordelingen af materialerne, mellem Danmark og hele Europeana, er der en tydelig tendens til, at de danske institutioner har bidraget med forholdsvis flere billeder (72,8 % mod 56,7 %) og at det danske materiale tæller en større andel af filer, der frit kan kopieres til Commons og lignende projekter (44,7 % mod 34,3 %). Er det så godt nok? Som altid ligger djævelen i detaljen. Nogle ganske uvidenskabelige stikprøver i materialet viser, at der er en tendes til, at de danske billedfiler ofte er ganske små (omkring 40 K), og når de bliver blæst op på en skærm, ligner de nærmest noget i frimærkestørrelse - hvor man netop ikke kan se detaljerne. Der er også en kedelig tendens til, at det materiale, der er scannet i rimelig kvalitet, er belagt med restriktioner, så det ikke kan genbruges. Det ligner en reminiscens fra internettets barndom, hvor bredbånd var en fremtidsvision, og man derfor kun havde små filer, som kunne downloades på rimelig tid. Store filer var noget man solgte til firmaer og andre interesserede. De dage er forbi, og det er forhåbentligt en central del af GLAM-samarbejdet, at man presser på for at få institutionerne ind i nutiden. --Rsteen (diskussion) 31. dec 2015, 09:29 (CET)

Tilbage til siden »Europeana«.