Diskussion:GN Store Nord

Da jeg (også) interesserer mig for teknikhistorie, finder jeg mange spændende ting i denne artikel. På to punkter kunne jeg dog ønske lidt uddybning:

Var telegraflinjen til Kina (omkr. 1870) (hovedsagelig) luftlinje med blanktråd på stænger (som det hed), eller var det med kabel? Disse to anlægstyper var meget forskellige mht. anlæggelse, drift og driftssikkerhed.

Fra nyere tid omtaler artiklen Telematic. Har dette foretagende relation til den gamle Telefon Fabrik Automatic?

Sebastjan 11. dec. 2005 kl. 09:30 (CET)

Det var mig som tilføjede historieafsnittet, så du får lige hvad jeg kan finde. Mit jubilæumsskrift er ikke så specifik når det kommer til teknik, men der står at der var meget vedligeholdelse - det tror jeg nok der har været uanset hvad! Men både min "Elektriciteten" fra 1911 og "Ungdommens Radiobog" fra 1962 skriver at det var et kabel. "Elektriciteten" har en del flere detaljer: Den russiske regering havde allerede ført en kabelforbindelse et godt stykke ind i Sibirien men at de søgte efter en parter som ville dække Kina og Japan før det ville give mening at forlænge Ruslandslinien helt til Vladivostok. De fleste af Store Nords egne anlægsarbejder kom derfor til at foregå i østen, men de oprettede kontorer og deltog i drift og vedligeholdelse over Rusland. Måske skulle noget af det her føjes ind i artiklen...
Vedr. Telematic, så har jeg faktisk ikke forhistorien ved hånden, men jeg er næsten sikker på at Telematic er en udløber/efterfølger af Automatic. Hvornår de skiftede navn ved jeg ikke, men der står GNT Automatic under min danMark 1-telefon og GN Telematic under min danMark 2, og så er vi vel tilbage i begyndelsen af 80'erne Heje 11. dec 2005 kl. 11:39 (CET)
Tak, Heje, for prompte og udførligt svar. – Nu da du nævner Helge Holsts Elektriciteten, kommer jeg i tanker om en ejendommelig enkelthed i denne bog. Han afbilder en hesteskoformet elektromagnet med viklinger på begge ben, hvortil han bemærker (jeg citerer efter hukommelsen): Om det midsterste, krumme stykke er det ingen nytte til at lægge vindinger[!] -- Sebastjan 11. dec. 2005 kl. 12:50 (CET)

Ændring af redirect redigér

Jeg har bemærket at flere og flere artikler henviser hertil og langt de fleste linker via firmaets nuværende navn GN Store Nord. GN Store Nord linker i øjeblikket hertil - det synes jeg skal være omvendt, da det jo er firmaets nuværende og almindeligt brugte navn. F.eks. er det mærkeligt at se Det Store Nordiske Telegrafselskab optræde i kategorien Danske virksomheder når nu virksomheden har et andet navn på fondsbørsen, på deres hjemmeside, i pressen og alle andre steder. Desuden viser henvisningslisten at langt de fleste interne henvisninger sker til GN Store Nord. Det kræver adminstratorbistand at foretage sådan en ændring fordi det indebærer både en sletning og en flytning, ikke sandt? --Heje 7. dec 2006 kl. 09:49 (CET)

Jeg er fuldstændig enig - ingen snakker i dag om "Det Store Nordiske Telegrafselskab".
Men flytningen kræver ikke administratorbistand, da omdirigeringen kun har én redigering: Oprettelsen. Dermed kan almindelige registrerede brugere også foretage flytningen. --|EPO| 7. dec 2006 kl. 09:58 (CET)
På den anden side er det, at de fleste henvisninger peger på GN Store Nord, ikke noget stærkt argument, når det skyldes at Skabelon:OMXC20 leverer de fleste af disse henvisninger. --Palnatoke 7. dec 2006 kl. 10:02 (CET)
Man kan naturligvis diskutere styrken af argumentet, men det er vel ikke uden grund at OMXC20-skabelonen er relativt udbredt, og hver gang den anvendes, henvises man altså videre til et forældet, og i vidt omfang ukendt, navn. Oven i købet er et opdateret navn da i særlig grad nødvendigt, når henvisningen kommer fra en oversigt over nuværende firmaer i et aktieindeks. Men, som jeg skrev, synes jeg også at der er andre grunde til at "vende" denne redirect.
Og så lige et teknisk spørgsmål i forlængelse af EPOs svar: Jeg er ikke sikker på at jeg forstår det. Hvad er fremgangsmåden i praksis ved sådan en flytning: Man kan jo ikke bare kopiere teksten over, for så forsvinder historikken (er det ikke rigtig forstået?), og man kan vel heller ikke bare trykke "Flyt" når den gamle redirect-artikel er i vejen? Hvilken betydning har det at omdirigeringen kom har én redigering? --Heje 7. dec 2006 kl. 12:47 (CET)
Du kan jo prøve at trykke "flyt" - det fører til at den historik, som nu er i Det Store Nordiske Telegrafselskab, kommer over i GN Store Nord, mens Det Store Nordiske Telegrafselskab bliver en redirect. --Palnatoke 7. dec 2006 kl. 13:00 (CET)
Tilbage til siden »GN Store Nord«.