Diskussion:Global økologi
Kære Mosepors, - Jeg finder altid dine bidrag interessante; de indeholder meget som er aldeles nyt for mig. Dette gælder også denne artikel.
Artiklens astronomiske aspekter gør mig lidt usikker (jeg har allerede rettet lidt deri). Hvorpå bygger du denne del af artiklen?
Venlig hilsen, Sebastjan / 17 mar. 2004 kl. 10:00 (CET)
Kære Sebastjan, Jeg bliver dig svar skyldig, eller: jeg kan ikke svare så seriøst, som jeg gerne ville. Jeg har skrevet, som jeg gjorde om de astronomiske aspekter, fordi det er ting, som jeg tror, at jeg ved. Det vil sige, at det er noget jeg bruger i min undervisning, men på den anden side også noget som jeg ikke kan henvise til belæg for. Der er højst sandsynligt fejl i det, og det skal glæde mig, hvis du og andre kan rette dem.
Og tak for dine pæne ord. Det glæder mig, at du har det sådan, for jeg føler mig i godt selskab her, hvor du og andre kompetente mennesker stabler noget afgørende godt på benene.
Venlig hilsen Sten, den 17. marts 2004 kl. 11:55 (CET)
For tiden hælder nordpolen ind mod solen, mens Jorden er i den del af banen, hvor den er tættest på solen [.....] solindstrålingen er mest kraftig den nordlige halvkugle, når nordpolen vender ind mod solen i sommerhalvåret.
Dette må være det samme som at sige at Jorden er solen nærmest (= er i perihelium) når det er sommer på den nordlige halvkugle. Men jeg mener bestemt at dette ikke er rigtigt. Således var i året 2001 Jorden nærmest solen d. 4. januar.
Af artiklen får man det indtryk at Jordens (og månens) banebevægelse og rotation (og jordaksens præcession, som ikke direkte nævnes) skulle kunne forklare istidernes komme og deres ophør. Men jeg kan ikke se om dette i så fald bygger på den klassiske himmelmekanik (Laplace, osv.), eller om er er tale om de allernyeste fremskridt i astronomien. Også af denne grund vil jeg ikke gerne gå dybere i spørgsmålet, endsige påtage mig at revidere afsnittet.
Venlig hilsen, Sebastjan 14 mar. 2004 kl. 12:35 (CET)
Perihelium havde jeg helt glemt. Det er et godt ord, som fritager én fra en lang forklaring. Det sætter jeg ind. Forhåbentlig har mine rettelser gjort det hele lidt mere gennemskueligt. Jeg ser i hvert fald, at jeg ikke var helt klar i tanken fra starten. Se også det netsted, jeg henviser til i artiklen.
Venlig hilsen Sten den 17. marts 2004 kl. 13:34 (CET)