Diskussion:Handling

Burde denne artikel (og mange andre tilsvarende) egentlig ikke slettes her, og i stedet flyttes over i Den danske Wikiordbog? Jeg synes det det virker som en ordbogsartikel, og ikke som encyklopædi-artikel. Byrial 11. okt 2004 kl. 23:11 (CEST)

Mine egne leksika af den gode gammeldaws slags indeholder faktisk en hel del af den slags artikler, der også sagtens kan stå i en ordbog.--Troels Nybo 11. okt 2004 kl. 23:21 (CEST)
Oprindeligt var jeg også tilhænger af en form for minimumsgrænse, men der er en meget bred og grå zone mellem ordbogsforklaringer og deciderede artikler. Ydermere kan en person med det rette indblik gøre en tilsyneladende kort og overflødig artikel mere tilbundsgående og spændende, så skal vi ikke bare engang imellem sige:'Årrh hvad - vi har serverplads nok' ? -- Jørgen 13. okt 2004 kl. 18:53 (CEST)
Okay, men det giver i hvert fald ingen mening at markere ordbogsagtige artikler som denne med flertydig-skabelonen. De forskellige (i øvrigt meget nærtstående betydninger) forklares jo i artiklen. Ved brug af {{flertydig}} forventer man i stedet (når man har læst den indsatte tekst!) henvisninger til separate artikler for hver betydning, men disse mangler her. Byrial 13. okt 2004 kl. 19:49 (CEST)
Nu har jeg så sat et link ind til artiklen handling (virke) og et andet til handling (episk). Jeg ville lige prøve kræfter med artiklen, før jeg lavede link til den. Derfor blev det lidt bagvendt. Beklager. --Sten Porse 13. okt 2004 kl. 20:05 (CEST)
Som indehaver af et eksemplar af Den Store Danske Encyklopædi tør jeg næsten ikke påpege, at DDE i den ikke specielt lange artikel om handling henviser til bl.a. adfærd, aktivitet, behaviorisme, mimik, gestik, sproglige ytringer, Russisk virksomhedsteori med bl.a. virksomhed, handling og operation, Frankfurterskolen, Jürgen Habermas, mål-middel handlinger, rollehandlinger, udtrykshandlinger og kommunikative handlinger som talehandlinger og kropshandlinger; kompetencer mmm. Der er vist nok emner af encyklopædisk karakter at udbygge med for de forfattere, der virkelig er inde i emnet, bare ikke undertegnede Villum Sejersen 13. okt 2004 kl. 20:23 (CEST).
Tilbage til siden »Handling«.