Diskussion:Horne Kirke (Hjørring Kommune)

Kirker Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kirker, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kirkerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Det synes usandsynligt (men ikke umuligt) at to skoleskibe, begge ved navn København, skulle være forlist med blot en snes års mellemrum. Kendtest er det skoleskib som i 1928 forsvandt sporløst. Hvordan hænger det sammen med 1949-forliset? Fandt det virkelig sted? Havde dette skib måske et andet navn? -- Sebastjan 04. feb. 2006 kl. 12:30 (CET)

Undersøger det nærmere (kirkeskib) redigér

Tak for tilbagemeldningen. Der hersker i sognet (jeg bor i Horne Sogn) en del usikkerhed om dette modelskib. Informationen om datoen er hentet fra Ålborg Stifts hjemmeside, som jeg regnede for pålidelig. Jeg vil checke andet sted også. Men mange tak.

Jeg har fundet følgende billedtekst:
Femmastet bark "Hans Christian". Model af skoleskibet "København", der forliste i 1949. Det er udført af kaptajn N. Kiel, Vandbygningsvæsenet, (født i Horne). Det blev ophængt i kirken til minde om sønnen Hans Christian, der omkom ved "Københavns" forlis
Dette giver ingen klar mening. Man kunne gætte på at Hans Christian Kiel omkom ved forliset af det femmastede skoleskib København i 1928, og at faderen (i 1949) gav et mindre sejlskib navn efter sønnen, samt skænkede en model heraf til kirken. -- Sebastjan 04. feb. 2006 kl. 12:50 (CET)
Faktisk hænger en model af de femmastede skoleskib Kjøbenhavn i Skagen Kirke, se her -- Sebastjan 05. feb. 2006 kl. 14:15 (CET)
Yderligere oplysninger, samt links til relevante sider, findes her: de:Skoleskibet København -- Sebastjan 06.feb. 2006 kl. 10:15 (CET)

Rutebåden Kjøbenhavn, minesprængt 1948 redigér

Den 11. juni 1948 blev DFDS's rutebåd Kjøbenhavn minesprængt i Kattegat, med tab af 48 menneskeliv. Imidlertid findes navnet "Kiel" ikke i en liste over "Danske søfarende, der omkom under og efter krigen 1939-45" selv om bl.a. dette forlis er inkluderet i listen. Se [1]

Forvirringen mht. omstændighederne ved Hans Christian Kiels død må skyldes at man har sammenblandet disse to forlis (1928 og 1948). -- Sebastjan 14. feb. 2006 kl. 09:30 (CET)

Tilbage til siden »Horne Kirke (Hjørring Kommune)«.