Diskussion:Intelligenskvotient

	Artiklen Intelligenskvotient er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 12. marts 2018 Nomineret til ugens artikel Afvist 17. august 2017 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

Alternativt forslag

Her er et forslag til en alternativ tekst, som indeholder mere om problemerne med iq-test.

Inteligenskvotient, fork. IK, eller oftere (fra eng) IQ. Et mål for hvor godt man klarer sig i en inteligenstest, hvor 90-110 er den normale score for ens aldersgruppe.

Den kendte iq-test kaldes somme tider Binet-Terman-testen. Den blev udviklet i 1904 af den franske psykologer Alfred Binet (1857–1911) som et redskab til at måle børns "mentale alder". Amerikaneren Lewis Terman (1877-1956) bearbejdede Binets test så den passede til amerikanske studerende, og fandt på at udtrykke resultatet i en normalfordeling, en "pukkelkurve", hvor midterfeltet omkring 100 er der de fleste befinder sig i den målte gruppe.

Det er stærkt omdiskuteret hvad "intelligens" er, og hvor godt en iq-test måler den. I daglig tale er "intelligens" synonym med "kvik i hovedet", "God problemløser", "klog" og lignende. De gængse iq-tests består af en række opgaver i sprog, logik, matematik og rumlig tænkning. I teorien skulle der så være en generel intelligens, en medfødt begavelse, der ligger til grund for alle fire. En høj IQ skulle kunne forudsige succes i en eller anden form for boglig uddannelse. I praksis er dette imidlertid ikke tilfældet, og den samme IQ-score kan godt dække over meget gode sproglige evner og dårlige matematiske, eller omvendt.

I moderne intelligensforskning tales som regel om flere typer "intelligens". En populær teori er Howard Gardners syv intelligenser, men der findes andre teorier der opererer med endnu flere.

Howard Gardners syv intelligenser:

• Den logisk matematiske intelligens
• Den sproglige
• Den musikalske
• Den rumligt visuelle
• Den kropslige
• Den personlige/selvbevidste
• Den sociale

Desuden er der overvejende enighed om at hjernen former sig efter hvad den bliver brugt til, den bliver trænet som en anden muskel. Indlæring kan faktisk påvirke begavelsen, og det er bedre at tale om potentialer, som kun blev til noget, hvis de bliver udfordret og anvendt.

Teksten er fin, kan den flettes ind i den oprindelige artikel? :-) --Malene 23. okt 2003 kl.10:58 (CEST)

Standardafvigelse

Ofte anvendte intelligensniveaubetegnelser i forhold til IQ (standardafvigelse: 15) er: [Kilde mangler]

Under 70: Meget lavt 70-90: Lavt 90-110: Normalt 110-130: Højt 130 og derover: Meget højt (Mensa kræver i øvrigt IQ > 130 [Kilde mangler]

Dette er taget fra den originale tekst. Men med en standardafvigelse på 15 skulle det så ikke se således ud?;

Under 70: Meget lavt 70-85: Lavt 85-115: Normalt 115-130: Højt 130 og derover: Meget højt (Mensa kræver i øvrigt IQ > 130 [Kilde mangler] (Skrev 2.104.121.200 (diskussion • bidrag) 19. jun 2014, 03:45. Husk at signere dine indlæg.)

Gøre denne artikel bedre

Der er massere materiale på den engelske wiki. Det skal nok ikke være umuligt for os at få denne side forbedret.. MicroMacroMania (diskussion) 24. sep 2014, 12:39 (CEST)

Selv om teksten fremstår relativt gennembearbejdet og ganske detaljeret, kan den næppe anses for særlig velformuleret, sprogligt set. Det er imidlertid et skrækkeligt tidsrøvende arbejde og sidde at rette de temmelig mange sprogforbistringer og stavefejl, som synes at forefindes spredt overalt. Flere steder giver de anledning til både misforståelser og læsebesvær. - Har nu foretaget op imod et halvt hundrede rettelser, store som små, men der er vist mindst lige så mange til. - Emnet er et meget centralt og overordentlig søgt psykologfagligt opslagsord med mere end 2000 opslag om måneden. - Tvivler på, om forfatteren reelt er uddannet psykolog. --Dalmer (diskussion) 22. okt 2014, 06:08 (CEST)

Jeg har rettet alle jeg kunne finde. (beklager mine oversættelser fra den engelske side om IQ). Tror kun der er nogle få dårlige formuleringer tilbage. Skriver det meste i min sandboks fremover.ParanoidLemmings (diskussion) 23. okt 2014, 10:52 (CEST)

Pludselig mange visninger

Artikel om IQ havde 480 visninger igår... Øhmm hvad skete der igår som gjorde så mange søgte artiklen om IQ?ParanoidLemmings (diskussion) 22. jun 2015, 17:55 (CEST)

IQ

Forkortelsen IQ stammer fra tysk Intelligenz-Quotient, ikke fra engelsk.--Batmacumba (diskussion) 2. dec 2015, 05:03 (CET)

Batmacumba, Så skulle stavelse vist være rigtig nu på tysk. =)SDavidJacobsen (diskussion) 2. dec 2015, 09:05 (CET)

Er der belæg for at tyskerne staver med bindestreg og lille q?

"... fra den tyske term Intelligenz-quotient ... " (oldid=8325911)

Det er måske et citat fra et oprindeligt arbejde af William Stern, sådan at den nuværende tyske skrivemåde 'Intelligenzquotient' blot er en moderniseret form?

-- Mvh PHansen (diskussion) 2. dec 2015, 09:34 (CET)

Den engelske wikipedia har på forskellige tidspunkter brugt begge termer. Den nuværende term på den engelske wikipedia er Intelligenzquotient. Jeg har rettet det til det for nu, men jeg kan være, jeg ændre det igen, når jeg har fået Die psychologischen Methoden der Intelligenzprüfung: und deren Anwendung an Schulkindern hjem fra biblioteket. Mvh SDavidJacobsen (diskussion) 2. dec 2015, 10:55 (CET)

Du kan muligvis se det her på en pdf-fil fra Archive.org

: https://archive.org/details/diepsychologisch00ster -- Die psychologischen Methoden der Intelligenzprüfung und deren Anwendung an Schulkindern by Stern, William, 1871-1938; Stern, William, 1871-1938. Intelligenz der Kinder und Jugendlichen - Published 1912

I den jeg fik hentet ned, var det i en tabel XII, side 54 hvor der står: "Durchschnittlicbe Intelligenz-Quotienten"

-- Mvh PHansen (diskussion) 2. dec 2015, 11:33 (CET)

Så tager vi den skrivemåde. Mvh SDavidJacobsen (diskussion) 2. dec 2015, 11:48 (CET)