Diskussion:Jens Nørregård

Der må nok være en flertydighed her, da det ikke er den samme som Jens Nørregaard, der var forstander på Testrup Højskole i årene 1866-1908.--Heelgrasper 30. dec 2005 kl. 00:26 (CET)

På den anden side er det altså heller ikke nogen grund til at antage, at en mand død 40 år før indførelsen af bolle-å i dansk retskrivning skulle skrive sit navn med det. Derfor er der ingen grund til tilføjelser i parentes her. --Heelgrasper 9. jan 2006 kl. 00:06 (CET)

Det var mig der rettede siden til en flertydig. Jeg er i familie med begge personer og Den første Jens Nørregård brugte bolle-å af nordiske årsager. Han står også opført med bolle-å i den store danske encyklopedi og sikkert også i biografisk leksikon. Jakosa 9. jan 2006 kl. 15:17 (CET)

SDE' skal jeg ikke kunne udtale mig om, men DBL bruger i førsteudgaven aa, det samme gør Nordisk familjebok og så for mig ud til at være bakket op af flere steder på nettet, fx her. Et lidt nærmere studie viser imidlertid, at der nogle af stederne er tale om en tredje Jens Nørregaard, fx ved Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond, mens fx artiklen om Elisabeth Nørregård i Dansk Kvindebiografisk Leksikon tyder på, at højskoleforstanderen vitterligt stavede sit navn med bolle-å. Man kan så selvfølgelige undre sig over, at Bjørnstjerne Bjørnson tilsyneladende skriver til ham i 1904 (her) og staver navnet med aa og i samme breve staver Bågøe med bolle-å. --Heelgrasper 9. jan 2006 kl. 15:58 (CET)

Ja så er jeg tilbage efter at have konsulteret min fætter, så der kunne komme lidt kilder på argumentationen. Han skriver følgende:

Som skrevet af min fætter, så skrev Jens Nørregård, højskoleforstander Testrup, sit navn med bolle-å, fordi han var skandinavist. Således er hans navn skrevet med bolle-å (og svensk ö) i hans doktorafhandling om Ingemans digtning (Bernhard Severin Ingemanns digterstilling og digterværd, 1886). At bolle-å´et volder en del problemer for udenforstående, ser man af bibliotek.dk´s indførelse af ovennævnte værk; her staves forf. med dobbelt-a. Det kongelige Bibliotek har i sine to registreringer både formen med svensk ö og bolle-å og med alm. ø og bolle-å og har altså overvejende været i stand til at læse inden ad. Jeg er ikke klar over, hvornår Jens Nørregård begyndte at skrive sit navn på den måde. Det vil kræve en nærmere undersøgelse eks. af hans arkiv i Rigsarkivet. Men at han gør det før 1904, hvor Bjørnson angiveligt skriver ham med dobbelt-a fremgår af doktorafhandlingen.

Ud over Jens Nørregårds doktorafhandling (og andre skrifter) har jeg i min besiddelse adskillige bøger, hvor han har sat sit navnetræk. Her står hans navn med med bolle-å, men ikke med svensk ö.

Den tredje Jens Nørregaard, som stavede sit navn med dobbelt-a, var hans nevø. Kun Jens Nørregårds ældste søn af andet ægteskab skrev sig iøvrigt med bolle-å. Se vedlagte brev fra Jens Nørregård til denne søn, hvor han bruger bolle-å´et længe før retstavningsreformen i 1948. Hans svoger og kollega Christopher Bågø gjorde det som bekendt også, og jeg er iøvrigt også stødt på denne praksis i adskillige sønderjyske breve fra begyndelsen af det 20. århundrede.

Martin Bo Nørregård, arkivar, cand.mag.

Jeg hedder i øvrigt Jakob Nørregård og er tipoldebarn af Jens Nørregård. Jakosa 9. jan 2006 kl. 20:50 (CET)

Jeg er efterhånden overbevist om, at du har fat i den lang ende og beklager forvirringen fra min side.

En teori om "problemet" på bibliotek.dk kunne være, at man i sin tid har registreret disputatsen på et maskinskrevet kartotekskort og siden digitaliseret dette. Her har man selvfølgelig ikke haft bolle-å til rådighed (i offentlig forvaltning gik man vist først i 1950'erne over til bolle-å, fordi man lige skulle have udskiftet samtlige skrivemaskiner), så man har skrevet aa.--Heelgrasper 9. jan 2006 kl. 22:34 (CET)